Nu er vi ved at være ved kursets afslutning, og alle vore kreationer skal gåes igennem, så vi kan blive lidt klogere på, om det, vi har tænkt os, kan lade sig gøre, eller vi kan få nogle gode id'eer. Fra venstre mod højre hænger mine vævede ting (stadig iklædt forsvindingsplast), under dem mine 4 monoprints (de 2 med håndlavet papir). Derefter Mine 3 papirkollager, og til sidst mit freeformstrik. Alt mangler at blive maskin- og håndbroderet, men det glæder jeg mig til at komme i gang med derhjemme.
Så går turen snart hjem til Herning. RutViola og jeg når lige at få lagt sidste hånd på vore ting. Det har som sædvanligt været et spændende kursus.