mandag den 21. september 2009

Toscana

På vej til Toscana overnattede vi på en campingplads i Tyskland. Her var en smuk udsigt over en sø.
Vi besøgte Puccinis hus ved søen. her ser Bjarne op til sin opera-ven.
Med udsigt over den store sø, var der for nylig bygget et stort moderne amfiteater, så Puccinis operaer kunne blive opført. Desværre var sæsonen lige afsluttet, men jeg havde heller ikke lyst til at overvære Tosca en gang mere. jeg har set den to gange. Det er nok for mig. Det er ikke min yndlingsopera. Men omgivelserne her var rigtig flotte.
Vi var inde og se Pucchinis hus, og det var rigtig spændende.
I haven ved Puccinis hus blev der afholdt en pressekonference, da vi var der den første dag.
Campingpladsen var rigtig god, da vi først havde vænnet os til, at der ikke var noget græs overhovedet. Til gengæld var der masser af træer, som gav megen skygge, og det havde vi i høj grad brug for.
En af dagene var vi på tur til marmorbyen Carrara. Vi fandt ikke marmorbruddet, men dette springvandshoved var rigtig spændende.
Vi besøgte også Lucca, hvor vi var sidste år. Det er en fantastisk hyggelig by med masser af spændende forretninger.
Her en kiosk, som Bjarne fotograferede, fordi han syntes, den var så spændende at kigge ind i.
Vi var oppe i et tårn, hvor vi kunne se ud over Luccas røde tegltage. Det var flot.

fredag den 18. september 2009

Stranden var dejlig og vandet varmt. Det eneste trælse var de meget påtrængende afrikanske sælgere af alverdens ragelse. Her en i blåt midt i billedet.
De fleste morgener cyklede jeg ned til den lille lokale købmand og købte brød og frugt. De var rigtig søde dernede, og her lærte jeg mine første italienske ord. Efter at have slået ud med armene de første par dage for at vise, at jeg ikke skulle have mere, lærte jeg at sige "basta".
Lige udenfor campingpladsen var der den smukkeste udsigt til de høje bjerge, hvor jeg først troede, det var sne, vi så, men hvor det senere viste sig, at det var hvidt marmor.
Her indkørslen til campingpladsen "Camping Italia" ved Viareggio.
Her den hvide marmor i bjergene på nærmere hold.
Et gammelt hus til salg
Vi kom forbi et marmorbrud. Her var et lille stykke marmor, som ingen vist skulle bruge til noget, så det tog jeg med hjem i stedet for en skulptur, som jeg ellers havde ønsket mig.
Vi var ude og spise den sidste aften. Det var her i Lombardi, som var en helt fantastisk fiskerestaurant i vores egen lille by.
På vej hjem havde vi den første overnatning i en lille østrigsk by. Det regnede selvfølgelig om aftenen, da vi kom. Om morgenen, hvor dette billede er taget, lå campingpladsen i en sky. Men der var dejligt grønt.
Campingpladsen lå lige neden for dette flotte slot.