onsdag den 26. september 2007

Efterårshaven

Efterårshaven er smuk, med alle dens farver. utroligt så længe visse blomster holder sig i live. Der er stadig mange morgenfruer, Tropæolum og Storkenæb. Så er der jo også kommet Høstasters og Skt. Hans Urt.
Og så er der jo høsten!!! Der blev desværre ikke nogle Artiskokker. Planterne blev rimeligt høje og så sunde ud, men der kom ingen blomster.
Jeg har samlet frø fra forskellige blomster: morgenfruer, Tropæolum, Star of Yelta, jomfru i det Grønne, Julerose og Pralbønne.
Vi fik vildt mange pærer i år. 2 store kasser + alt det løse. Og de er rigtig gode, også til pæretærter, men det er jo begrænset, hvor meget fryseren kan æde!!
Oven i vores flotte Hjulkrone foran pæretræet har der vokset sig en eller anden gevækst, som jeg ikke rigtigt ved, hvad er??? Det ligner lidt en splittet Solsikke!!! Rosen fra ABC sidste år har faktisk blomstret rigtig meget hele sommeren. Den er flot endnu.
I baggrunden pæretræet, som har givet helt vildt mange pærer i år.
"Jomfru i det Grønne".
2 forskellige slags Latyrus. den op ad pinden har næsten ikke blomstret endnu, men den er meget kraftig.

Kursus hos Steen

Steen hjælper en kursist over en stilstand.
Frokost ved langbordet i "privaten". Resterne fra morgenkaffen med mine hjemmebagte boller, ost og lækker brombær-/pæremarmelade. Det var hyggeligt, og så blev der også puttet noget teori på.Et af mine billeder fra mit kursus i Spanien. Jeg havde taget det med, for at forsøge at "redde" det. Steen syntes, det var interessant (Det er det jo også). Han foreslog, at jeg også maler den hvide hånd sort. Jeg synes jo bare, at lidt af pointen (vores forskelligheder), går fløjten, men det ender nok med, at jeg gør, som han siger.
Det var et dejligt idyllisk sted derude i Gullestrup, og så var det fint vejr.
Vi var alle meget optaget af vore "kunstværker".
Nogle startede helt forfra i dag. Det er fordelen ved acrylmaling, at når det er tørt, kan man bare male det hele over.
Her stod jeg og malede. Foran et af Steens meget store malerier. min baggrund havde jeg malet sidste onsdag. Nu prøvede jeg at male nogle af de ting, som var blevet lagt frem på midterbordet. Her er jeg lige gået i gang. det skal blive helt anderledes og meget bedre. Eller også skal det bare males over igen.
Dejligt atelier med udsyn over den store have.
Steen havde slæbt en masse sjove ting ind, som vi kunne bruge til inspiration, hvis vi kom i bekneb for idéer. Jeg valgte et par af dem.

mandag den 24. september 2007

På Århus Kunstakademi igen

Denne gang skulle vi lære lacering, og det var faktisk helt sjovt. vi startede med at lave en 2-3 delt baggrund på 2 forskellige lærreder. Derefter brugte vi malemedium iblandet de forskellige farver for at se den virkning det fik ovenpå de tørre striber.
Mette-Marie her havde faktisk fremstillet en flot lacering i meget spændende grønne farver, men så syntes Ieva (læreren), at hun skulle prøve at komme grålig lacur på. Det blev ingen succes.
Når der var lagt en del laceringer på billedet, blev man faktisk fristet til at dekorere det. Det er det, der er ved at ske her.
Mens jeg var på kursus, boede Bjarne på Blommehaven Camping. Han var heldig, at det var rigtig godt vejr
Campingpladsen ligger lige ned til vandet med udsigt over Århusbugten og til Århus Havn.

Min arbejdsplads og det mest vellykkede af mine laceringer. Det andet står til venstre op ad væggen.
Vi lavede allesammen to billeder med forskellige farver.
Jan gjorde meget ud af sine striber.
Mange valgte de grønne, gule og blå farver.
Ruth var ikke helt tilfreds med sit.

onsdag den 19. september 2007

Første gang på malekursus hos Steen Jacobsen

I dag har jeg været på malekursus hos kunstmaler Steen Jacobsen for første gang. Det var helt vildt spændende, og jeg synes jeg lærte nogle rigtig gode og anvendelige teknikker. Jeg fik også nogle gode tips vedr. lærreder og farver og materialer iøvrigt.
Dette billede malede jeg i dag. Det er lykkedes nogenlunde, men det er langt fra færdigt.
Jeg kan rigtig godt lide han egen kunst.

søndag den 16. september 2007

Jeg har arbejdet videre på mit billede.

I dag har jeg arbejdet lidt videre på mit Van Gogh billede. Det er blevet lidt bedre, men jeg bliver vist aldrig nogen Van Gogh, heldigvis. På lørdag skal jeg på 2. del af kurset. Det bliver spændende, hvad vi så skal lave.
Det er i orden at lave bundne opgaver, for så lærer jeg da nogle teknikker.
På onsdag starter jeg på mit malekursus hos Steen Jacobsen. Det glæder jeg mig meget til. Ham skal jeg gå ved hver onsdag 5 timer ad gangen.

lørdag den 15. september 2007

Kursus på Århus Kunstakademi.

Lørdag den 15. september var jeg på kursus på Århus Kunstakademi. Det var noget af en oplevelse, men også meget inspirerende og lærerigt.
det var for det første svært at finde derhen, da "Krak" jo ikke ved noget om, hvor der er store vejarbejder og veje er spærret af. Det endte med, at jeg måtte parkere i toppen af Grønnegade, ca. ½ km. fra Akademiet. Det gik. Jeg måtte kun derop 3 gange for at stille parkeringsskiven. Til gengæld var det gratis.
Det var et rigtig godt kursus. 12 meget forskellige kursister, en dygtig lærer.

Akrylmaleri - farven og fladen

Underviser:
Ieva Vitola-Lindqvist

Beskrivelse:
Vi vil arbejde med billedøvelser der viser akrylfarvens muligheder og særlige fordele, bl.a. opbygningen af en farveflade gennem flere lag. Desuden arbejdes der med den dækkende farve samt transparente farver/det laserende maleri, baggrundsfarve og forskellig fladeintensitet ved hjælp af penselarbejdet. Materialekundskab, herunder anvendelse af malemedium m.m. og individuel og fælles billedgennemgang indgår i kurset.
Akrylmaleri - farven og fladen

Vi var nogenlunde lige vedr. baggrund og erfaring. Nogle få havde malet ret meget.
Vi havde nogle bundne øvelser det meste af formiddagen. Eftermiddagen brugte vi til en bunden opgave på et 40 x 50 lærred. Det var ikke helt let. Opgaven var bundet, og Van Gogh inspireret. Men alligevel lidt sjov.

Der var en mand (Jan) på holdet (Vi var 12). Han gjorde normalt i skulpturer, men han var nu rigtig god til det her. Hans kone var også med.


På et tidspunkt så mit billede sådan ud, men det ændrede sig jo hele tiden. Lige nu, er jeg faktisk tilfreds med halvdelen af billedet.

Ieva vores lærer var rigtig dygtig, synes jeg. Vi gennemgik alle billederne. Det var spændende.

torsdag den 13. september 2007

"Blodig Sommer"

"Blodig sommer" af Sébastien Japrisot er en velskrevet krimi.

mandag den 10. september 2007

Tur til Kientzheim og Keisersberg

På cooperativet var der vældig gang i vinhøsten. Ca. en måned før de plejer at høste. Det er mere end 100 år siden de har høstet så tidligt i Alsace. Vi så de fleste processer. Det var rigtig interessant.
Både på udvejen og på hjemvejen så vi Tove Bennekovs tidligere hus. Hun har lige solgt det. En rigtig hyggelig gade. Der var desværre ingen hjemme.
Her modne druer. Jeg tror det er til rosévin. Mange druer er iøvrigt blevet ødelagt i år. Der var et gevaldigt haglvejr den 20. juni. Mange vinbønder har fået ødelagt 50 % af deres vin.
Vi gik ad landevejen til Keisersberg, hvor vi spiste frokost (kyllingebryst med sukkerærter, halve rosenkål, gulerødder og til dessert en skøn flamberet æbletærte) af sølvtallerkner. Vi gik hjem over bjergene mellem vinmarkerne. Her ses Keisersberg i baggrunden.

Bjarne, Jens og Tove. Vi er på vej mellem vinmarkerne til Kintzheim, efter den dejlige frokost i Keisersberg. Her har vi jo camperet mange gange, da børnene var små.
Her er indgangen gennem byporten til Kintzberg. Vi tog en taxa dertil fra Colmar. Vi havde set alt det, de andre skulle se den dag. Tove kendte jo Gud og hver mand i Kintzheim, så de bød os hjerteligt velkommen , hvor vi end ønskede at kigge ind. Her hos en meget rig vinbonde, hvor vi også blev vist rundt i vinkælderen.
Ja, vi smagte selvfølgelig også på vinene. Vi købte 6 Pinot Gris og en enkelt Pinot Blanc, Pinot Grit, som de jo ikke må kaldes mere. Det var meget, meget hyggeliugt og spændende. De kender jo allesammen Tove.
Så var vi til vinsmagning på byens cooporativ, det var også en stor oplevelse. De var i gang med at høste, og vi så nærmest hele processen. Vi købte en kasse med 6 Pinot gris. Til sidst hentede Bjarne den vin vi havde købt hos Borgmesterens datter, og som vi også havde smagt. Mens de andre hentede vinen der, sad jeg og passede alt det vin, vi havde købt i cooperativet.
Vi havde en rigtig hyggelig dag.

Tur til Beaune

Onsdag var vi i Beaune, hvor vi bl.a. besøgte et tidligere hospital for fattige, Hôtel-Dieu des Hospices de Bourgogne, grundlagt i 1443 af Nicolas Rolin. Det er nu indrettet til museum. De fattige patienter lå dengang i senge langs væggene.
Det var meget livagtigt illustreret, hvordan hospitalet havde fungeret. Her en af sygestuerne, hvor nonnerne tilser de syge.
I hospitalsbygningen var der også et stort køkken, hvor det meget livagtigt blev vist, hvordan og af hvad man lavede mad til patienter og personale. Mange vinbønder donerede vin til hospitalet, hvilket de fattige patienter også nød godt af. Nutildags afholdes der vinauktion over hospitalets vine hver den 3. søndag i november.
I det gamle apotek kan man se krukker og flasker, som har indeholdt slangegift, skruptudseafkog og "arvepulver", som skullebruges, hvis nogen i slægten var for længe om at dø.
Senere på dagen var vi til vinsmagning i et stort vinfirma, Clos St. Bernadin. Det var ok og dyrt, så vi købte ikke noget.