søndag den 30. november 2008

"Lasse og Troldekongen" opført af Bakkelyst i Herning Kongrescenter

Bakkelyst havde lejet sig ind i Herning Kongrescenter, hvor de 220 børn og Thue opførte "Lasse og Troldekongen" som musical. Signe og jeg var nede og se stykket sammen med 750 andre forældre, bedsteforældre og søskende.
Det var et imponerende show med cykelartister, svampe og dyr.

Her afslutningsscenen med samtlige medvirkende.


Hele Troldekongens stab af trolde. Øverst til venstre troldekongen, helt grøn i hovedet.
Her Lasse, som havde hovedrollen og Troldekongen Thue. Det er billedet fra avisen, så Thue er endnu ikke blevet grøn i hovedet.

Afslutningssangen fra "Lasse og Troldekongen"

Det var en meget fin afslutningssang.

mandag den 24. november 2008

Grafikkursus i Århus den 22 - 23 november

Jeg havde meldt mig til et collografikursus hos FOF i Århus og var spændt på, om det var noget, jeg kunne finde ud af. Undervisningen var flyttet fra en folkeskole til "Huset" fordi der var bedre faciliteter der, og vores lærer var Lisbeth Thingholm, som også har kursus i grafik på Århus Kunstakademi. Vi var 7 kursister med vidt forskellig baggrund.
Lisbeth havde hængt nogle tryk op på opslagstavlen, så vi kunne se, hvordan de forskellige teknikker faldt ud i færdige prints.
Vi skulle skære en printplade i pap (Scanbulk 0,6 - 0,8 mm) og præge pladen med en tynd kuglepen, samt behandle den på forskellige måder, krølle, bukke, lime, radere mm.
Her viser Lisbeth de forskellige materialer, som bruges til printpladen.
Og her "Husets" dybtrykspresse med håndsving.
Hver kursist fik udleveret en sort plasticsæk til at gemme vores våde papir i. Forrest i billedet tarletan (en slags stiv gaze), som bruges til at fjerne overskydende tryksværte med, før printpladen gnides med smørebrødspapir.
Vi går i gang med at måle papir (rosaspinafabriano, 220 gram til 300 gram) af, så det passer til vores printplader
Derefter præges printpladen med en tynd kuglepen. Jeg valgte at bruge min yndlingstræstamme fra Spanien og en vinterinspireret gren.


Den første går selv i gang med pressen.
Men det skulle hun aldrig have gjort, for hun havde glemt at komme shellak på sin printplade før hun trykte den, så papiret hang i. Det var jo lidt rart at tage ved lære af.
Så jeg huskede at komme shellak på. Her ligger det til tørre, inden det kan gå i pressen.
Jette og Jette i vores værksted i "Huset".
Lisbeth tilser arbejdet med tryksværten og trykpressen.

Min første printplade er færdig. Jeg har tilføjet tekst til mit træ og min væltede træstamme, som kommer til at ligne en broget ko, da jeg får det første tryk ud af pressen, så jeg vælger at beskære pladen, så teksten forsvinder. Jeg tilføjer lidt mere grafik, og trykket bliver lidt bedre.
Lisbeth syntes det så så godt ud, da de fleste af os arbejdede med vores printplader.
Det var hårdt og omhyggeligt arbejde. Først skylle pladen tegnes, ridses og bearbejdes. Derefter skulle den sværtes, og til sidst skulle det meste af sværten fjernes; først med tarletan og til sidst med madpapir, ganske let.
Der arbejdes koncentreret med printpladerne.
Lisbeth kigger interesseret på Jettes arbejde.

MEN, MEN, MEN. Så gik trykken pludselig i udu, så der måtte tilkaldes assistance. Tre mænd og en lommelygte måtte der til.
Jeg fik mit store tryk i 2 farver gennem pressen. Det hænger nederst på opslagstavlen.

Jeg er godt tilfreds med min skarabæ.
Jette måtte tage hårtørreren i brug i den lidt langsomme proces.
Der blev produceret mange billeder om søndagen, da først pressen var blevet repareret.
Rigtig mange fine tryk.
Der kom rigtigt gang i printpladerne sidst på eftermiddagen. Tiden var ved at ebbe ud.
Tarletan (gaze) har fået mange forskellige farver af at være brugt til at tørre trykpladerne rene for sværte.

tirsdag den 18. november 2008

Moderne Broderi, Modul 8, Moderne Broderi og Tekstilkunst.

Så har jeg været på Moderne Broderi i Kerteminde igen. Det var mit 6. modul i rækken af i alt 8. Emnet var denne gang Moderne Broderi og tekstilkunst. Jeg havde glædet mig meget, og blev ikke skuffet.
Opgave 1, som vi fik fredag aften, gik ud på, ved hjælp af en visuel brainstorm at skabe en tekstil collage som skulle have et kunstnerisk indhold. Det kunne være politisk eller personligt. Der skulle hovedsageligt anvendes håndbroderi. Jeg valgte at kombinere de to ting på en måde. Her er min opstart til opgaven. Jeg har valgt at lave collagen rimelig stor, så det varer nok lang tid, før jeg får den færdig. Vi arbejdede til ved 23-tiden denne første aften.
RutViola fra Göteborg lavede en symbolsk broderi over sin fars sygdom.
Kirsten anvendte mange glade farver i sit broderi.

Kirstens billede illustrerer noget med natur.


Astrid valgte at illustrere noget med brystkræft i sin collage.
Her hænger alle vore påbegyndte collager på opslagstavlen lørdag morgen. RutViola gennemgår sine tanker med den collage, hun har broderet.
Yderst til højre hænger min collage, som jeg er kommet meget længere med.
Kirsten Hays fortæller om sin collage (den brune med mange hænder, der rækker opad). Den illustrerer Barac Obama, som rækker nedad mod de mange hænder i forskellige farver. Kirsten kommer oprindeligt selv fra USA.
Yderst til venstre hænger Ullas collage om Grønland, som hun lige er vendt hjem fra.

Astrid broderer videre på sin collage.


Her mit collagebroderi, som jeg glæder mig til at komme videre med. Det går altid langsomt for mig i starten af en opgave, men når først jeg har idéen, går der skred i det.

Kirsten Hays har gang i Obama.
Tidligt lørdag gik vi i gang med at snakke kunst og især tekstilkunst. Vi havde alle et bud med på, hvad vi syntes god kunst kunne være. Jeg havde taget min nye bog om Barbara Rae med. Hun laver fantastiske billeder, bl.a. i monoprint og mixed media.
Bettina gennemgår diverse artikler om tekstilkunst. Bl.a. dette debatindlæg af Erik Meistrup i et ældre eksemplar af kunstavisen.

Kirsten og Ulla havde medbragt bøger og plakater af deres bud på god kunst.
Vi snakkede meget om, hvor broderi hørte hjemme i kunsten eller andre områder. Bettina viste en række lysbilleder.
En ny opgave var at anvende metalfolie til broderi. Jeg arbejdede med kobberfolien, som jeg kombinerede med et tryk af mit eget ansigt, som jeg tilfældigvis havde blandt mine stoffer, og som passede fint til de farver jeg havde valgt til billedet.
Bettina havde en lang snak med mig om, at hun syntes, at jeg skulle vælge nogle mere organiske former i mit billede frem for de kantede. Hun syntes de organiske var mere mig. Jeg var jo bare interesseret i at lave den stillede opgave med kobberfolien, indtil det gik op for mig, at den næste opgave gik ud på at lave et selvportræt, hvilket jeg jo allerede var godt i gang med. Så nu ville jeg så kunne kombinere de to opgaver.
Ulla og Kirsten diskuterer opgaven med metalfolie.
Og her er så Bettinas prøve med metalfolie. Den er også malet med tekstilfarve før den er broderet. Det giver en rigtig god virkning.
Her forskellige prøver på, hvordan metalfolien kan udformes.
Sidst på lørdag eftermiddag kørte vi alle til Kværndrup, hvor vi skulle besøge tekstilkunstneren Birgitte Busk, som er meget dygtig til at "male" trådmalerier på sin symaskine.
Birgitte var lidt ked af, at hendes tandlæge havde ramt en blodåre, da hun skulle bedøves hos ham for nylig. Det havde givet hende et blåt mærke på kinden.
Birgitte fortalte udførligt om, hvordan hun syede sine store billeder.

Hun havde mange forskellige udstillet derhjemme i stuen.
Vi valgte at få hendes teknikker illustreret på baggrund af dette store portræt. Meget imponerende, at det kan lade sig gøre.

Birgitte havde haft kursus hele dagen, og alligevel havde hun overskud til at tage imod os. Hun var også i gang med at lave nisser og julekort, så der var lidt for enhver smag. Nisserne skulle vi helst ikke fotografere, for hun har først fernisering den 22. november. galleri@birgittebusk.dk