Operatur til Tallin

Jeg havde foræret Bjarne en operatur til Tallin i bryllupsgave. Det var meget spændende, hvad vi ville synes om operaerne og om Tallin i det hele taget. Vi rejste med Albatros Rejser, og vi skulle bo på Swissotel, et nyt og meget stort wellnesshotel.
Værelset var meget stort og holdt i minimalistisk highteck, og ved første øjekast så det fantastisk ud. Men jeg ved ikke om det er blevet moderne, at man skal kunne se ind på badeværelset, alt hvad der foregår.

Meget flot tv med fladskærm og alverdens programmer, som vi nu ikke lige havde tid til at se.

En flot, flot udsigt helt over til Tallin gamle bydel. Vi boede på 12. etage.

Nu var det jo en operatur, og selv om det ikke lige var vores opfattelse den første dag, lå operaen faktisk ikke ret langt fra hotellet.

Vi skulle se Verdis "Maskeballet" som den første forestilling, og sidste aften skulle vi se "Tosca".

Her er det fremkaldelsen ved "Maskeballet", som nok er den bedste opera, jeg har set. Scenografien var meget flot og moderne.

Vi var blevet enige om, at vi ville prøve at spise på restauranten Olde Hansa, og det så bestemt også hyggeligt ud. Og så var det fint vejr, så vi kunne sidde ude.

Det var gennemført middelalderligt, og vores tjener var en mildt smilende ung mand i middelalderdragt.

En anden tjener så næsten endnu mere middelalderlig ud. Også mildt smilende.

Vi valgte at få honningglaceret sprængt kylling med kogt spelt, pickels, syltet agurk og oliven, og så et brød, som mest lignede en bagt kartoffel. Dertil stærk middelalderøl. Alt rigtig dejligt, lige bortset fra brødet, som var både tungt og hårdt.

Vores venligt smilende tjener tog et fint billede af de to glade danskere.

toilettet på Olde Hansa var noget af en oplevelse. Her vasken med sæbe og vandkande.

inde var der middelalderligt hyggeligt.

Blomsterkasserne indeholdt krydderurter.

Her en blomsterkasse med jordbærplanter, rabarber og forskellige krydderurter.

og en kæmpestor suppegryde var også en del af udsmykningen. Et klart restaurant-hit i Tallin.

Flotte, flotte gavlvendte huse omkring det lille torv, hvor der var marked med masser af boder.

Og små stræder. Her med gamle gravsten, som tidligere har været brugt som gulvbelægning.

Ved den gamle bymur var der strikmarked, hvor en række damer solgte strikkede ting og sager.

Jeg kiggede på sweatre, men der var ikke rigtig noget, der faldt i min smag.

Men der var da rigtig mange varme ting.

Vi ville jo gerne se det sted, hvor legenden sagde, at Dannebrog faldt ned fra himlen, så vi gik hen i Den Danske Konges Have. Her kunne vi komme ved at bestige nogle meget stejle og høje trappetrin komme op og se ud over haven og Tallin.

Det ville vi gerne, og vi kom op på en slags svalegang.

Der var udstilling af nogle meget specielle malerier.

Og det var meget vanskeligt at komme op

og det var især vanskeligt at komme ned. Men det lykkedes os uden skrammer.

Titlen på det lille muséums aktuelle udstilling fangede straks min interesse, fordi Bettina tit brugte " 2 + 2 = 5 ", når hun syntes noget var rigtig godt.

Jeg måtte bare ind på det muséum, så jeg fulgte de fine støvler.

Det så rigtig godt ud ude fra den lille gyde.

Og det var fantastisk indenfor. Det viste sig, at 2 danskere og 2 estere var gået sammen om at lave en flot, flot udstilling, og jeg skal love for at " 2 + 2 = 5" ikke var nogen overdrivelse. Her Karin Røhs fantastiske billedtæppe, "Ved bredden".

Og her Karin Røhs "Nattens tavshed". Det var en stor oplevelse.

Karin Røhs billede "Livsgnisten".

Et af Katrin Peres billeder.

Og endnu et af Katrin Peres billeder.

Katrin Pere.

Katrin Peres kreation.

Galleribesøg med maleholdet.

På mit malehold havde vi aftalt, at vi ville lave en lille udflugt til bl.a. Museet For Religiøs Kunst i Lemvig. Jytte havde tilbudt, at vi kunne spise frokost i hendes sommerhus tæt ved Lemvig, og det var jo rigtig sødt af hende. Vi fik en rigtig hyggelig dag. Her sommerhuset i klitterne i nærheden af Harboøre.

Vi kunne jo ikke sådan tage til Vesterhavet uden at se det, så vi gik en lille tur op i klitterne.

Der lå det lige foran os med flot bå himmel ovenover. Judith skulle lige ned og mærke.

Grethe og Grete nåede stille og roligt op. Det var jo dejligt vejr.

Og Judith havde været nede og mærke på vandet. Det var varmt, sagde hun.

Vi var faktisk klar til at gå tilbage, da Bodil og Vita sluttede sig til selskabet.

Solveig og Grethe tømmer skoene for sand.

Jyttes mand havde været sendt ud efter fisk. Foran ham Bodil og Jytte.

Vi havde nydt en dejlig frokost. Fra venstre: Grethe, Solveig, Brynhild, Grete og Judith.

Fra venstre: ryggen af Judith, et lille glimt af Pia, Gunvor, Bodil, Jytte, Vita og Brita.

Jytte havde sørget for stjerneskud med aspargessovs til frokost, og Grethe havde bagt en dejlig kage med rabarber og kokos. Snakken gik lystigt. Fra venstre: Judith, Pia, Gunvor og Bodil

Bodil er godt i gang med at forklare noget meget kompliceret for Gunvor. I baggrunden diskuterer Jytte og Vita Jyttes seneste maleri.

Og så var vi ellers klar til at tage til Lemvig, hvis vi ellers ved fælles hjælp kunne få flyttet Bodils lille bitte bil. Det lykkedes!!

Og vi ankom til Museet for Religiøs Kunst, som ligger lige overfor Lemvig by.

Det blev til et kig på Dronning Margrethes udstilling, Naturen og Tanken. Nogle af malerierne var ganske fine. I kælderetagen så vi bl.a. udstillingen af Dronning Margrethes bispekåber. Meget imponerende. Her var også nogle af hendes fine akvareller.

Der var også andre udstillere på muséet. En af de mere interessante var Sharon Thomas, en britisk kunstner, som i store tegninger, malerier og installationer bearbejder sit forhold til sit fædreland, England, og den engelske romantiske tradition med referencer til både litteratur og billedkunst