søndag den 25. april 2010

To fine ferniseringer lørdag den 24. april 2010

Det blev en fantastisk udstilling for alle tilknyttet Herning Billedskole. Det var lykkedes Billedskolen at udstille i den tomme Turbinehal på Enghavevej, og det blev noget af et scoop.
Udstillingen er åben lørdag, søndag mandag.
Lisbet Hauge bød velkommen til den storslåede udstilling.

Mit holds store fællesmaleri gjorde sig rigtig godt højt oppe under loftet.
Lisbet havde været meget kreativ i ophængningen af billederne. Selv de store vinduer var udnyttet. Tv. i vinduet mit bjergbillede, som jeg blev helt forskrækket over, at der var én der var interesseret i at købe!!!
En del af vores væg med det store fællesmaleri øverst.
Judith og Grethe havde en snak foran væggen med vores billeder.
Så kørte jeg videre til Kunstpakhuset i Ikast, Hvor Anne Damgaard havde en fin udstilling med nogle meget kunstfærdige kjoler. "Konstruktioner med Cirkler, Spiraler og Lys hedder udstillingen, som kan ses 24. april - 24.maj 2010.

Det var Kristine fra Tekstilforum i Herning, der åbnede udstillingen.
Den fantastisk flotte Swan Dress

søndag den 18. april 2010

Ekskursion til Det Religiøse Museum i Lemvig, Bovbjerg Fyr og Jens Søndergaard Museet den 17. april 2010

Bjarne og jeg havde meldt os til en ekskursion arrangeret af Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Kunstforeningen for Herning og Omegn og Kunstpakhuset i Ikast. Det blev en dejlig og lærerig tur.
Det Religiøse Museum i Lemvig ligger og skuer flot ud over vandet.
Vi fik en særdeles kompetent rundviser ved særudstillingen, "Det Guddommelige Billede", og det var rigtig spændende at høre noget om de mange russiske ikoner fra Bodøgaardsamlingen og de særprægede billeder af den norske samtidskunstner Steinar Christensen.
Så gik turen til Bovbjerg Fyr, hvor jeg aldrig har været før, så det var en stor oplevelse.
På Bovbjerg Fyr fik vi kaffe og brød i caféen, hvor der også var udstilling af kunstnergruppen Diagonalen.
Under kaffen fortalte lederen af Bovbjerg Fyr om stedets historie og hvordan det nudrives af omkring 100 frivillige.
Vi besøgte Jens Søndergaard Museet, og det første vi stødte på, var en smuk opstilling af han malergrej og et staffeli med et ufærdigt billede, som havde han netop forladt det.
Bente (kunstnerisk leder af Kunstpakhuset i Ikast) læste op af en bog om Jens Søndergaard. Det var et fint indslag.
Vi diskuterede meget Jens Søndergaards malerier, især hans personer.
Efter besøget på museet var vi lidt ude i den friske vesterhavsblæst. Bjarne fandt jernbanesvellerne fra Olsenbandens film i sandet.
Smukke store skulpturer spejdede ud over det bå Vesterhav.

Savage Rose koncert i Musikhuset i Århus den 15. april 2010

Signe havde foræret mig en billet til koncerten med The Savage Rose i Musikhuset i Århus, og det blev en fantastisk oplevelse. Vi sad på 3. række lige midt for.
Annisette er en fantastisk sanger og performer. Hendes hæse stemme passer perfekt til hendes svingende dans på bare tæer, og hendes løse sorte hår dækker næsten hendes ansigt og får hende til at ligne en skælmsk trold. Uuuuuuuuh... det var fantastisk
Man måtte selvfølgelig ikke tage billeder under showet, men her, da jeg troede, det var færdigt, kom jeg til at tage et par stykker.
Hun har faktisk et næsten nyt band med sig, og de gjorde det fantastisk. Især var
pianisten helt vild.

"Orden og kaos " på Galleri Krinkelkrogen

Vi var til fernisering på Galleri Krinkelkrogen. Anna Støttrups separatudstilling "Kaos og orden - orden i kaos" var med helt nye værker. Meget særprægede - Meget smukke.
Anna byder velkommen
Annas søn, Rune, leverede det musikalske indslag. Meget smukt.

Et af Annas meget specielle værker. Flot, flot
I Galleriets vindue hang dette smukke billede med både en forside og en bagside.
Anna forklarer Laila om de meget specielle teknikker, hun har anvendt i sine billeder.

Pia Hauges fernisering på Kulturellen den 26. marts 2010

Pia foran sit seneste selvportræt, som hun absolut har arbejdet hårdt på.
Det blev en fin fernisering med en del gæster.

Pia arbejder meget i serier; her nogle af de nyeste.
Billederne gjorde sig rigtig godt på de store vægge på Kulturellen.
Der var megen ros til Pia.

Den Faldne Madonna på Ikast Bibliotek den 12.marts

Johs. Poulsen åbner udstillingen. På bagvæggen mellem Bjarne og Edna hænger de 5 meget fine fællesbilleder.
Benny Vigan Madsen, som har malet vores portrætter, var nyt medlem af kunstnergruppen. Her er han repræsenteret med 2 helt nye malerier.
Kurt H. Jørgensens malerier af musik.

Et af Ove Torps let genkendelige billeder.
Ove torp signerer gruppens fællesbillede.

Kunstnergruppen "Den Faldne Madonna"s 5 fællesmalerier