mandag den 18. januar 2010

Operatur til Berlin

I begyndelsen af januar tog vi et smut til Berlin for at gå i operaen og på museer. Vi havde booket vores sædvanlige Hotel Nova 4 nætter og togrejsen gennem DSB. Desværre blev togrejsen lidt længere end vi havde regnet med, fordi tilslutningstoget nordfra var mere end ½ time forsinket p.g.a. sneen, så vi måtte have lavet en ny plan og skifte flere gange. Men vi nåede frem til Hotel Nova i Lichtenberg i god tid.
Torsdag morgen købte vi et 72-timers kort til S-og U-bahn, som også giver rabat til mange seværdigheder. Så kunne vi køre lige så tosset vi ville.
Vi startede i Deutches Tecnikmuseum Berlin som har til huse i en gammel banegård, og hvor der er alverdens teknik fra hele den teknologiske æra. jeg var lidt interesseret i at se deres papirværksted, men blev nu alligevel lidt skuffet.
Her en fantastisk væltepeter.
Og masser af gamle lokomotiver og togvogne.
En afdeling med legetøj af genbrugsmaterialer.
Om aftenen var vi i Deutche Oper, hvor vi så La Traviata. Det var en stor oplevelse med flot musik med en fin besætning. Elena Mosuc spillede den kvindelige hovedrolle.
Elena Mosuc spillede den kvindelige hovedrolle i La Traviata.



På vej over til Neues Museum på Museumsinsel fik vi lige et glimt af den prægtige Berliner Dom.
Neues Museum er blevet et fantastisk museum, der som et puslespil er blevet stykket sammen af de gamle ruiner og de mange nye mure. Vi koncentrerede os mest om den Egyptiske Samling.

Der var nogle meget flotte kistermed vinger, som skulle hjælpe den døde sikkert over i underverdenen.
I nogle af de store sale var det lykkedes at bevare/restaurere de meget gamle kalkmalerier, som her maleriet af Odin i salen med de nordiske guder.
Hovedattraktionen på Neues Museum var den berømte buste af den egyptiske dronning Nefertiti, som blev lavet i faraoernes Egypten for 3300. Det lykkedes Bjarne at få dette fine billede af Nefertiti inden de to kustoder, som holdt vagt, kom styrtende og råbte, at han ikke måtte fotografere, men da var billedet jo ligesom allerede i kassen. Vi havde ikke set skiltet med fotografering forbudt. Man måtte ellers fotografere overalt i museet.
Micaela Carosi spillede Madame Butterfly, som vi så på Statsoper Unter Den Linden.



Lørdag eftermiddag trodsede vi snestormen og tog til Friedrichstadtpalast, hvor vi så Winterträume. En fantastisk varieté med dans, akrobatik og can can.
Der var nogle helt fantastiske kostumer og virkelig flotte og dygtige isdansere.
Smukke damer og flotte herrer.
I baggrunden ses de meget dygtige isdansere. Mon ikke den mindste af dem er russer.
Her slutscenen med den gamle mand, hvis drøm var at komme til Mars og den ældre dame, som gerne ville opleve show og dans. En yngre mand havde en drøm om at deltage i et rollespil, og det var der en flot scene med. En dejlig afslutning på vores tur til Berlin. Om formiddagen slappede vi af. Jeg gik en dejlig tur ned til Brandenburger Tor og ned til Galeries Lafayette for at sikre mig, at der ikke var noget, jeg gik glip af. Vi blev begge klippet af den samme frisør, inden vi skulle til varieté om eftermiddagen. Det er meget billigt i Tyskland.