onsdag den 21. oktober 2009

Afgang 09 - Moderne Broderi

Så kom weekenden den 16., 17., 18. oktober, og det blev tid til at sætte vores udstilling op, afgang 09 - Moderne Broderi. Bjarne og jeg havde taget campingvognen med til Kerteminde og indlogeret os på Kerteminde Campingplads.

Annettes mand, Thomas, og Bjarne hjalp hele lørdag eftermiddag med at hænge billeder op. Det var hårdt arbejde, men det blev en flot udstilling. Det var godt, vi havde dem. Vi kunne umuligt have nået det hele selv. Her ses den ene væg med broderier fra os alle 4, Annette, Astrid, Kirsten og mig.

Her samme væg med et nærbillede af min pude, Astrids 2 æsker, Annettes vævestykke, mit Mixed Media med vævestykke og min taske i spalteklip med ætsninger.
Her et kig på den modsatte væg. Fra venstre: Annettes billede og taske, Annettes åkandebillede, i døren min t-shirt med murstensbroderi og taske i fast2fuse, i vinduet min maske og Annettes maske. Underst min pude med minimalismebroderi.
Her mit selvportræt, Astrids selvportræt, ikon og andre broderier, mit "Stor Kunst"med bl.a. tyvek, min blå collage om OCD i glas, Astrids og Annettes billeder, min posetaske og yderst til venstre min pude med abstrakt broderi.
Her alle mine mapper. Én for hvert modul. Det har været et kæmpe arbejde, men det er meget værdifuldt at have som dokumentation.
På denne væg Kirstens re-design billeder, og foran dem min kaffevarmer og Astrids tehætte. Begge i re-design. På den høje sokkel Astrids re-design af dåbskyse og dåbsstykke, som hun har brugt til sit barnebarn (lidt svært at se det). T.h. Kirstens billede og fine jakke med applikation og taske.
Mine 3 billeder i hjemmelavet papir med broderi. De er blevet vellykkede, synes jeg.
Og her min kaffevarmer til stempelkande. Jeg tror Bettina beskrev den som 2 + 2 = 5, da hun så den første gang. Det er min mors og min mormors gamle hvide broderier, jeg har sat på nyt stof på og derefter broderet med sort og pink tråd. Den er foret med termostof mellem lagene. Min søster Corinna kunne godt ønske sig en.
Her fra venstre: Corinna, mig, Signe og Mia. Det var rigtig dejligt, at der kom så mange gæster til mig. På væggen v-h: Mit "Stor Kunst" med bl.a. tyvek og malet vliesofix, 50 x 150 cm, fra modul 8 (jeg fik først broderet billedet færdigt fredag aften i campingvognen, men jeg er glad for at det kom med). Derefter min store collage "OCD" i passepartout og glas, Astrids collage om brystkræft, og under det, Annettes billede med broderi på tryk fra modul 5 ligesom min posetaske nederst.
Her er jeg så mellem ginen med min t-shirt med applikation af broderet murstenstryk og taske i fast2fuse. På væggen Annettes åkandebillede, i vinduet min og Annettes "burka-masker" og på gulvet min store pude med minimalistisk broderi (motiv fra Fuglsang Sø ved Herning).
Det var rigtig dejligt at min mor kunne komme med Grethe til udstillingen. Det var en meget stor oplevelse for hende at se mine broderier. Hun har jo selv broderet meget i sine unge dage.
Det var bare så dejligt, at der kom mange besøgende til mig. Her ved siden af mig, Lene og Elsebeth, mine gamle barndomsveninder. I baggrunden på væggen, mit "selvportræt", collage med metal og broderi.
Bettina overrækker mig mit kursusbevis for efteruddannelse i Moderne Broderi. Nu kan jeg så kalde mig brodøse. Det har været et fantastisk forløb, og nu glæder jeg mig til de udfordringer, jeg skal stille mig selv.
Der var stor interesse for mine mapper fra de enkelte moduler. Her er det sammen med mig, Erna, Grethe og min mor, der beundrer dem. Jeg synes selv, mapperne er rigtig god dokumentation for hele forløbet.
Lige præcis den side i min mappe, som Bettina sidder og kigger i er der nu ikke så meget at grine ad, så jeg har på fornemmelsen, at hun er med på en lytter til gruppen bagved. Min barndomsveninde, Karen, og hendes veninde, Erna, er lige kommet ind ad døren, hvor min søster, Corinna, tager imod dem. Det plejer atvære ret så muntert, når Karen er tilstede.
Og det skulle det så sandelig også vise sig at blive denne gang. Karen havde ledt i sine gemmer fra sin mor, og hun havde fundet en hel masse fine, gamle broderier, korssting stramajpuder, klokkestrenge, tråd og broderigarn og fine gamle broderibøger. Altsammen var det en gave til mig. Jeg måtte klippe lige så tovligt i det, som jeg havde lyst til. Selv Grethes gamle klokkestreng var med i gemmerne, og efter visse overvejelser fik jeg lov af Grethe til også at klippe i den.
Ja, det var en stor happening og en rigtig flot gave. Sikke en fantastisk idé. Her overrækkelsen. Karen og mig, flankeret af min mor, Mia og Signe.
Grethe, min mor, Mia, Signe og Erna.
Da Bente og Bettina havde holdt taler, og der var uddelt beviser, spurgte Karen, om hun måtte holde en tale, og det var der selvfølgelig ingen problemer i. Det blev en særdeles levende og underholdende beskrivelse af vores fælles barndomsminder fra håndarbejdstimerne i 3.klasse, hvor vi skulle strikke uldne undertrøjer. Om hvordan de tynde strikkepinde nærmest klistrede sammen mens vi strikkede og strikkede og "Nasser" (frk. Hansen) sad oppe bag katederet og læste op af "Tudemarie". Om, hvordan jeg blev spået en fremtid, hvor jeg aldrig skulle blive til noget!!! Nu havde jeg desværre frk. Hansen til både håndarbejde, skolekøkken og regning. Sikke fremtidsperspektiver!!! Det var en meget, meget velplaceret tale, som i nostalgiens tegn fremdrog længst fortrængte skoleminder. (Mærkeligt, at jeg ikke har gemt den strikkede uldtrøje!).
Vi havde megen morskab ud af mine mapper over modulerne og minderne fra vores barndoms broderier. Her fra v. til h.: min mor, Bjarne, mig og Karens veninde.
Bettina og Bente havde holdt nogle fine taler. Øverst over Bettina hænger vores fælles Afghanistan projekt.
Jeg var meget glad for alle de besøgende, som var kommet for at mine broderier. Fra v. mod h.: Mig selv sammen med Karens veninde, Erna, min skoleveninde, Elsebeth og min veninde Karen. På væggen kan man se et par af Astrids broderier, mit broderi over et smukt træ i Toscana, mit OCD-billede og igen et af Astrids billeder og under det Annettes billede. Forrest alle mine mapper over de 8 moduler.
Efter ferniseringen inviterede jeg alle mine gæster hen i campingpladsens dagligstue. Jeg havde bagt 2 lækre pæretærter, og Signe hjalp med at piske flødeskum og lave kaffe. Det var rigtig hyggeligt. Her min søster, Corinna, Mia, Signes veninde fra Herning og min datter, Signe.
Heldigvis tog mange af mine gæster med hen i campingpladsens dagligstue og fik kaffe, så vi kunne få snakket om udstillingen, som alle var meget begejstrede for. Her min mor, min morbror, Jørn og han kone Grethe, min barndomsveninde, Karen og hendes veninde, Erna, og Karens søster, Grethe.

lørdag den 10. oktober 2009

Moderne Broderi, Modul 6

Den første opgave i modul 6, mit sidste modul, gik ud på at brodere et lille grønt broderi, som skulle/kunne være en del af et projekt til fordel for Afghanistan.
Her er Edith gået i gang med at brodere sin grønne lap. Der måtte gerne indgå én anden farve udover grøn. De fleste valgte at lade rød indgå som den anden farve.
Her er mine grønne materialer, som jeg har valgt ud til lejligheden. Så er det bare at komme i gang. En dejlig overskuelig opgave til en sen fredag aften.
Karina sprang hurtigt ud i opgaven, men spekulerer nu på, hvordan hun får løst "problemet" med de nederste grønne farver, som hun ikke synes klæder det øvrige grønne farvevalg. Der er brug for megen tankevirksomhed, når man skaber broderier.
Kirsten, som kun havde et modul bag sig, havde mange kreative idéer.
Sådan kom mit grønne Afghanistan projekt til at se ud. Måske er det ikke helt færdigt....
Grønt projekt Afghanistan kom til at se sådan ud fra vores hold. Det er mit broderi øverst i midten.
Den næste opgave gik ud på at lave "briller" Oplægget var en burka, og vores opgaveløsninger blev vidt forskellige. Her er Astrid med oplægget og begyndelsen til et par briller.

Og her Lenes briller.
Annette fandt et flot stykke stof, som blev udgangspunkt for hendes broderi.
Og June syede sine briller helt fra grunden på forsvindingsplast. De bliver flotte.

fredag den 9. oktober 2009

Edith gik hurtigt i gang med sine hvide lapper. Hun havde en meget fin idé, som indebar, at alle vi andre skulle sy en lille lap, som udtrykte, hvad vi syntes broderi indebar. Lapperne skulle så stikkes i små lommer, som Edith havde konstrueret i sit billede. Jeg gav hende en lille lap med ordet RO.
Her mine 9 lapper og opgaven, som gik ud på at broderi kan være socialt
.
Edith spekulerer over det videre forløb i si opgave.
Kirsten broderede symboler på alle sine lapperog brugte knapperne. Det så mægtig flot ud.
Jeg havde medbragt min mexicanske broderede taske, og det viste sig at være en rigtig god idé. Bettina viste den og fortalte om det projekt, den var en del af. Det var jeg slet ikke klar over da jeg købte den.