Til Kroatien i september.

Bjarne foreslog, at vi i september tog campingvognen med til Kroatien for at råde bod på vores manglende ferie i juli. Vi havde jo ikke brugt vognen meget i sommer.
Det blev så til, at vi aftalte at tage af sted i ca. 16 dage. Det skulle stadig være varmt og sommerligt dernede. Jeg skulle jo nå hjem til mit broderikursus den sidste weekend i september.
Det gik fint ned gennem Tyskland, og også Østrig var ok, lige indtil vi blev ført op over et meget smalt bjergpas. Vi skulle nok ikke have rettet os helt så meget efter vores GPS-veninde. Men meget smukt var der i de østrigske alper, og vi kom da også ned på den anden side.
Vi fik en dejlig plads. Den billigste af den dyre slags. Der var lavet ret meget om, siden vi var der i 2004. Alt var rent og pænt. Vi kunne se et lille glimt af vandet, og så kunne vi ellers følge med i alt, hvad der foregik omkring os. Vejret var fantastisk, så det er nok ikke sidste gang vi tager til Lanterna i Kroatien i september.
I den første uge kørte vi hver dag en 3 km. ud til nogle klipper, hvorfra vi svømmede i det 26 grader varme vand. En dag undrede vi os over, at alle mennesker strøg op af vandet for derefter at tage stilling på klippen og stirre ned. Vi skulle selvfølgelig også hen og se, hvad det nu var.
Det viste sig at være en kæmpestor gople. Ca. ½ m i diameter og med ca. 40 cm lange fangearme fyldt med små muslingeskaller og snegle. Jeg syntes den lignede mest en overdimentioneret Brandmand, men det syntes Bjarne ikke. Vi ved endnu ikke, hvad det var, men farlig så den ud.

Vi havde en dejlig hjørnegrund, hvor vi kunne se hen mod toiletbygningen den ene vej. Der lå rigtig mange tyskere, da vi kom, men de kørte næsten alle i løbet af den første uge, fordi skolerne i Tyskland startede. Der var ikke mange med børn tilbage, og det var fint med os.
Da de tyskere, som havde boet overfor os kørte hjem, fik vi fin udsigt over vandet, en lille fjord. Det var der vi cyklede ud for at bade i den første uge, medens vandet var 26 grader og luften næsten 30.
Vi kørte gerne til Porec for at handle i et stort supermarked, og så gik vi gerne en lille tur ind i byen også. Det var rart at se, at de tog det helt alvorligt, når de truede med at fjerne bilerne, hvis de var parkeret forkert.

Byen Porec ligger på en lille halvø, så der er jo vand på de 3 sider. Her er havnen, som da vi var der i 2004 var fyldt med alger. I år var vandet fint og klart.

Det var dejligt vejr denne fredag formiddag, da vi gik rundt i Porec. På torvet og rundt omkring i byen mødte vi de flot udklædte mennesker, som skulle deltage i de kommende dages historiske underholdning om byens fortid i det 18. århundrede. De var klædt i flotte gevanter fra omkring midten af 1700-tallet.
Især var damernes rober meget flotte.
Der var gjort meget ud af udsmykningen af byen. jeg fik også et billede af denne flotte mynde.
Der havde været optræden af et kor på scenen lige før vi kom, men senere på dagen og lørdag var det meningen, at der skulle være underholdning.
Vi bestemte os til at tage til Porec lørdag sidst på eftermiddagen og spise derinde og deltage i underholdningen. - Desværre blev det regnvejr hele lørdag, så vi kom aldrig derind. Mon ikke også festen blev aflyst?
De festligt udklædte skuespillere gik rundt i den hyggelige by og lavede mange gags. Her forsøger en fornemt udklædt adelsmand at fange en iskugle i luften.

Euphraius Basilikaen er det mest værdifulde kulturmonument i Porec. Den er fra den første halvdel af det 6. årh. og er en del af et større kompleks med bl.a. et trekantet dåbskapel og biskoppens bolig. Det var Euphrasius, biskoppen af Porec, der fik bygget den nye katedral på det sted, hvor der havde ligget en ældre basilika. Hans ambition var at skabe et stort bygningsværk, som man ikke tidligere havde set i Vesten. Han fik fat i håndværkere fra Konstantinobel og Ravenna, som kunne udføre hans drøm om ny arkitektur og kunstneriske fornyelser.

Korhvælvingen domineres af Jomfru Maria, der sidder på en trone med Jesusbarnet. Hun er omgivet af engle, og næstsidst til venstre står biskop Euphrasius med en model af kirken, og ved siden af ham står hans bror med sin søn. Her er en af mosaikkerne fra apsis, der viser Maria Bebudelse.
Midtergangen i skibet leder direkte op til alteret med det flotte ciborium (alteroverdækning). Her finder man nogle af de mest velbevarede eksempler på byzantinsk kunst i Kroatien. Det er guldmosaikker fra 500-tallet. Man kommer ind i et stort rum med atten græske marmorsøjler. De har kapitæler med udskårne dyr. Nogle af søjlerne er af byzantinsk oprindelse, andre af græsk.

Man har også i kirkekomplekset fundet mosaikker af dyr. Her nogle hornfisk.

Der var rigtig mange dyr på campingpladsen. Her en aflang tingest, som syntes, det var behageligt at ligge ved siden af mig på min drømmeseng. Jeg er i tvivl om, hvad det lige er for en. Egentlig ligner det mest en cikadelignende tingest, men dem hørte vi ikke noget til. Vi hørte en del fårekyllinger, men den er lige tynd nok til at høre til den kategori. Måske er der en, der kan hjælpe.
Der var et hav af grønne firben, men de er nu søde og ret sky. Her et på vej op ad en træstamme.
Og her et lige ved siden af mig. De er normalt meget hurtige. En dag i swimmingpoolen var der et der var modigt nok til at luske op i knæhasen på mig.
Og så var der denne store græshoppe, som var en god kontrast til katteøjet på min cykel. Den sad der i to døgn, før det gik op for os, at den rent faktisk var død.
Jeg kunne ikke lade være med at tage dette billede af en Star of Yelta, som vokser vildt i Kroatien. Jeg er nu sikker på, at Jeannes altaneksemplar er meget flottere.

Så gik turen hjemad. Denne gang valgte vi at køre gennem Slovenien for at undgå de snoede veje og bjergpasset i de østrigske alper. nu var der bare det problem, at der var en stillestående kø i næsten 4 timer. Folk stod ud af bilerne. Måske kunne de så se, hvad der var galt.
Der skulle jo også tisses, men der var ikke mange muligheder.
Vi nåede meget sent på aftenen frem til Kitchbühl, hvor vi blev nødt til at overnatte, for selv om vi havde undgået det smalle og høje bjergpas, var det svært at finde vej i mørket.
Det var en speciel campingplads, og det var nemt at se, at fastliggerne var forberedt på megen sne.
De fleste campingvogne var godt isolerede og med et ekstra sneafvisende tag. Vi fik vækket campingfatter og fik en fin plads, hvor vi kunne beholde campingvognen på. Det viste sig at være vanvittigt dyrt, men vi fandt ud af, at der hørte mange ekstra ting med til pladsen. Det havde vi jo bare ikke brug for. Vi skulle jo bare overnatte.