Det blev så til, at vi aftalte at tage af sted i ca. 16 dage. Det skulle stadig være varmt og sommerligt dernede. Jeg skulle jo nå hjem til mit broderikursus den sidste weekend i september.
Det gik fint ned gennem Tyskland, og også Østrig var ok, lige indtil vi blev ført op over et meget smalt bjergpas. Vi skulle nok ikke have rettet os helt så meget efter vores GPS-veninde. Men meget smukt var der i de østrigske alper, og vi kom da også ned på den anden side.
Vi fik en dejlig plads. Den billigste af den dyre slags. Der var lavet ret meget om, siden vi var der i 2004. Alt var rent og pænt.
Vi kunne se et lille glimt af vandet, og så kunne vi ellers følge med i alt, hvad der foregik omkring os. Vejret var fantastisk, så det er nok ikke sidste gang vi tager til Lanterna i Kroatien i september.
I den første uge kørte vi hver dag en 3 km. ud til nogle klipper, hvorfra vi svømmede i det 26 grader varme vand. En dag undrede vi os over, at alle mennesker strøg op af vandet for derefter at tage stilling på klippen og stirre ned. Vi skulle selvfølgelig også hen og se, hvad det nu var.
Det viste sig at være en kæmpestor gople. Ca. ½ m i diameter og med ca. 40 cm lange fangearme fyldt med små muslingeskaller og snegle. Jeg syntes den lignede mest en overdimentioneret Brandmand, men det syntes Bjarne ikke. Vi ved endnu ikke, hvad det var, men farlig så den ud.
