onsdag den 26. december 2007

2. juledag hos Signe og Lars

Vi spiste julefrokost hos Signe og Lars 2. juledag. Her deres flotte juletræ.
Katten, Michael, tiltrak sig straks Thues opmærksomhed.
Her slutter vi af med resten af ris a lá manden fra juleaften.
Der var ikke rigtig afsætning på slikket
Så en omgang Bezzerwizzer. Thue og Signe vandt knebent.

Dejlig juleaften 2007.

Vi holdt Juleaften sammen med Thue, min nevø Gert, min mor,
her Bjarne, min far og Signe.
Her mig og Bjarne. Middagen var vellykket. And og flæskesteg med aspargeskartofler, brunede kartofler, tranebærkompot, rødkål og en dejlig sovs.
Det var heldigt, at Gert fik mandelgaven. "Den lille prins" i musicaludgave på DVD. Flot juletræ med masser af gaver. Ikke en eneste ged. Det blev en rigtig hyggelig aften.

Dejlig Juleaften 2007

Det var sjovt at ha' besøg af Gert og Ludvig. hunden holdt sig meget til Gert, men den blev nu også rigtig gode venner med mig. den er meget velopdragen, og gør alt, hvad Gert siger.
Sjov ser den ud, Ludvig, men det er næsten synd, at man har fremavlet sådan en hund, som næsten ikke kan trække vejret. Det er en Engelsk Bulldog, og den er kæmpestor.
Besøg af Ralle sidst på aftenen.
Ikke just et smukt syn, når Ludvig fladede ud på gulvet. Det var heller ikke just lydløst.

Dejlig Juleaften 2007

Dansen omkring juletræet gik fint. For første gang sang vi ikke "Tingelingelater" eller "Ræven rask over isen". Men det blev jul alligevel.
Nullerfis foretrak stuens fjerneste krog, efter at den havde både knurret og hvæset ad Ludvig og givet den en enkel kradser.
Sent juleaften fik vi besøg af Ralle (Rasmus). En af Gerts venner fra Odense. Det var hyggeligt, at han også lige var på besøg i Herning Juleaften.
Et billede fra om eftermiddagen, hvor Bjarne viser vores Kina billeder med Kinesisk underlægningsmusik. Mormor og morfar og Gert havde været på besøg hos Thue til kaffe inden showet.
Ludvig var træt efter en lang gåtur op til Fuglsang Sø.

onsdag den 19. december 2007

Malekursus hos Steen.

Det var sidste gang før jul på mit malekursus hos Steen. Elever fra de andre hold havde udstillet billeder med eksempler fra den sidste bundne opgave, ( impressionisme, ekspressionisme og abstrakt maleri malet ud fra det samme fotografi). Der var mange flotte billeder. Jeg nåede ikke den opgave, fordi jeg var i Kina.
I stedet lavede jeg et ekspressionistisk billede inspireret af skyskraberne i Shanghai.
Mit Shanghai billede.
Mit impressionistiske billede af bølgebrydere ved Vesterhavet var med på udstillingen. Jeg er selv tilfreds med billedet rent teknisk.

Juleafslutning med Bjarnes udvekslingsstuderende

Torsdag den 13. december holdt Bjarne juleafslutning for sine udvekslingsstuderende.
De fik æbleskiver og sodavand. Erfaringen har vist, at gløgg ikke er sagen.
Efter æbleskiverne spillede de pakkeleg. Det var sjovt og hyggeligt.

Herbjørg Wassmo: Et glas mælk, tak.

Jeg havde bogen med til Kina, for der var masser af tid til at læse i toget til og fra Kastrup og på den 9 timer lange flyvetur til og fra Beijing. Bogen er særdeles tankevækkende, men absolut ikke hyggelæsning. Jeg spekulerer på, hvilken baggrund Herbjørg Wassmo har for at have lyst til at skrive en bog med et så ubehageligt indhold. - Stærke sager.

tirsdag den 4. december 2007

Kina, en fantastisk oplevelse.

Den 20/11 - 1/12 var vi med Albatros Rejser i Kina. Det var Rejsen "Den Røde Drage", vi deltog i, og jeg må nok sige, at vi fik en på opleveren. God kemi de medrejsende imellem og en guide, som nok sagde spar to til alt, hvad vi tidligere har oplevet. Næmest en blanding af et omvandrende historisk leksikon og en siddende "Stand-upper". Meget givende.


Vores helt fantastiske guide, Brian Hansen , tager imod os i lufthavnen i Beijing. Helt ovre til højre står vores kinesiske guide, Wendy. Nu skal vi ud og vandre i det friske efterårsvejr.
På pladsen foran Himlens Tempel. Det giver evig lykke og fuldendt harmoni at stå lige her i Verdens centrum.
Himlens Tempel, meget, meget smukt.
Frisk spadseretur i hutonerne. Brian præsenterer en sød ung skrædder. (Bjarne mødes senere med hende og hendes mand og får taget mål til en frakke i kashmir uld og en skjorte i silke.
Den Himmelske Freds Plads mod indgangen til Den Forbudte By.
Den Himmelske Freds Plads med Maos mausoleum i baggrunden. Vi var også inde og se Mao, som er balsameret og ligger på Lit de Parade, mens folk defilerer forbi. Vi måtte ikke fotografere.
Indgangen til indgangen til indgangen til Den Forbudte By
Vi besøgte en kokkeskole i Beijing, og fik her undervisning i, hvordan en typisk kinesisk ret bliver tilberedt. Opskriften fik vi med hjem.
Vi så fantastisk underholdning 3 aftener. Her Beijingoperaen, som er meget dygtigt fremført, og som består af såvel sang og dans som akrobatik. Puplikum sidder ved små borde og drikker te og spiser små kinesiske kager.
På besøg på en cloisonnéfabrik fulgte vi hele fremstillingen af de meget kunstnerisk udførte cloisonnévaser. Meget smukke, men ikke lige min smag.

Kina

Åndealléen. Hver anden siddende, hver anden liggende.
Den kinesiske mur. Et helt fantastisk syn.
Den kinesiske Mur
Fodmassage. På trods af min brækkede lilletå (jeg havde brækket den natten før, vi skulle flyve til Kina) modtog jeg fodmassage. Det gjorde bare nas!!
Kulhøjen. Kinesere kommer hver dag og bruger de udendørs fysiske faciliteter til at træne.

Kina

I parken ved Kulhøjen var der gang i den. Ældre kinesere mødes til sang, dans og kortspil.
I parken ved Kulhøjen ser man mange øve sig i kaligrafi og de kinesiske skrifttegn. Her med store pensler dyppet i vand, så skriften hurtigt forsvinder, og der bliver plads til nye øvelser.
Vi besøgte også en perle"fabrik". Her ser vi, hvordan ferskvandsperlerne tages ud af muslingerne. I den tilhørende salgshal købte jeg et par sorte øreringe med tilhørende kæde.
Ved Sommerpaladset ved bredden af den kølige Kunming sø, gik vi en tur i de naturskønne omgivelser. Men!!! Der var også tid til fristelser. Her får jeg lavet et stempel med mit navn i latinske bogstaver og i kinesiske tegn. Jeg er født i hundens tegn.
Fra Beijings hovedbanegård tager vi nattoget til Shanghai. Rejsen foregår i "1. klasses sovevogn". I hver kupé er der 4 køjer. Vi overnatter sammen med Jette og Leif fra Bogø. Det gik fint. Jeg sov det meste af natten.

Kina

Da vi tidligt om morgenen ankom til Shanghai, kørte vi straks videre til den lille charmerende by, Luzhi. Byen er gennemkrydset af små kanaler med gamle hvidvaskede huse langs kanalerne. Kinesiske kvinder stagede de lavbundede pramme frem gennem kanalerne.



Fra Luzhi sejler vi ad nettet af små og store kanaler til Suzhou, hvor vi lægger til kaj sidst på eftermiddagen.
I Suzhou besøger vi Fiskerens Have. Meget smuk og også noget særpræget. Måske ikke lige, hvad danskere forstår ved en have. Spændende powershopping udenfor haven.
Så gik turen til et silkespinderi. Brian forklarede processen, og vi fik indblik i hele processen, fra kokonen koges, til den færdigspundne silke pakkes ned i store bløde bundter.
I forbindelse med spinderiet var der selvfølgelig en stor salgshal. Flere købte silkedyner og tørklæder, men ellers synes jeg, at tøjet var lidt for kinesisk i snit og mønstre til at jeg ville
gå med det. Jeg købte et lille silketørklæde. Vi besøgte sidst på dagen Suzhous gamle byport. Vi overnattede på hotel i Suzhou.
Næste morgen kørte vi videre til Hangzhou. Her besøger vi temarker med den helsebringende grønne te.
Der var selvfølgelig smagsprøver, og man kunne oven i købet købe te. Især var der salg i Kejserteen, som skulle have gevaldige helbredende egenskaber. Vi købte vist for flere hundrede kroner. Nu må vi bare håbe på, at det også holder, hvad det lover!!!
I den gamle bydel havde vi mulighed for at powershoppe lidt. Brian kæmpede i rustning fra Songdynastiet midt på gågaden.
En dejlig tur på Vestsøen blev det også til. Den skulle ifølge kineserne være nærmest paradisisk smuk.