
Det var sidste gang før jul på mit malekursus hos Steen. Elever fra de andre hold havde udstillet billeder med eksempler fra den sidste bundne opgave, ( impressionisme, ekspressionisme og abstrakt maleri malet ud fra det samme fotografi). Der var mange flotte billeder. Jeg nåede ikke den opgave, fordi jeg var i Kina.

I stedet lavede jeg et ekspressionistisk billede inspireret af skyskraberne i Shanghai.

Mit Shanghai billede.

Mit impressionistiske billede af bølgebrydere ved Vesterhavet var med på udstillingen. Jeg er selv tilfreds med billedet rent teknisk.