mandag den 13. december 2010

Den 7. december blev jeg valgt ind i bestyrelsen for "Foreningen Kunstpakhusets Venner"

Den 7. december 2010 nedlagde Kunstforeningen for Ikast og omegn sig selv, og en ny forening, "Foreningen for Kunstpakhusets Venner" blev dannet. Jeg blev valgt ind i den nye forenings bestyrelse. Det bliver spændende at se, hvad det bringer med sig.
Kunstpakhuset http://www.kunstpakhuset.dk/ er et fantastisk udstillingssted, som har til huse i det gamle, nyrenoverede pakhus ved stationen i Ikast.
Her et klip fra udstillingen INSIDE 2010. Det er Anna Støttrups 2 flotte billeder. Jeg havde også i al beskedenhed et billede med på udstillingen.

Her et billede fra åbningen af udstillingen INSIDE 2010, hvor det var en af censorerne fra den åbne censurering, billedkunstner og skribent Lars Svanholm, som holdt åbningstalen. Ved siden af ham Bente Jensen, Kunstnerisk leder af Kunstpakhuset.
Den næste udstilling i Kunstpakhuset har fernisering den 8. januar. Det er udstillingen, Aprés nous le delûge, af Peter Carlsen.
Peter Carlsen har nærmest gjort Villy-figuren til sit varemærke. Det skal nok blive en spændende udstilling.

Lucialegenden og -sang på textilforum den 4.december

Legenden om Santa Lucia blev smukt fortalt mellem de gamle tekstilmaskiner i den store maskinhal.
Dorthe Billes store pigekor bevægede sig yndefuldt gennem museet mens de hele tiden sang

Her står koret og Dorthe Bille klar med små lys til at bevæge sig ind i den store kedelhal

Og her står de så på trappen, mens vi andre lytter til sagnet om Sante Lucia og korets smukke sang blandt Jean Voigts fantastiske kostumer.
Til sidst synger vi alle med på Luciasangen, ude i Textilforums forhal. Her Lucia brudene og bagest i billedet Mads Bille.

Dans og sang i den midterste hal, flankeret af Maria Sanders smukke kjoler i glasmontrerne i baggrunden.

Jean Voigt, Maria Sander og Zara Voigt udstilling på Tekstilforum den 6. november - 20. marts.

Det er en rigtig flot udstilling, som lige i øjeblikket kan ses på Textilforum i Herning. Selv de små tørrerum er fint udnyttet. Her 2 flotte kostumer i et af de rustikke rum.
Her et af Jean Voigts kostumer foran 3 af hans oliemalerier.
Og her nærmest en stor collage af hans fine tegninger.
Maria Sander underholdt indledningsvis med oplæsning fra sin nyudkomne bog, "Lyset Rammer Selv Det Unævnelige".
Maria Sander og Hendes og Jean Voigts datter Zara Voigt poserer på trappen til fordel for fotografen.

"Lyset rammer selv det unævnelige" på Textilforum.

Det var en imponerende udstilling med spændende litografier fra forestillinger, som Jesn Voigts havde syet kostumer til.
Store rober fra hans kostumer. Her Kongekappen.


Nogle fantastisake detaljer på nogle af kjolerne. Hele kunstværker.

Prinsedigte på HEART, den 28. oktober

Det var en ganske afslappet Prins Henrik, som mødte op på HEART for at præsentere sin nye digtsamling, Roue Libre.
Teknikken fungerede ikke helt perfekt, så Prins Henrik snuppede selv mikrofonen og læsteop fra sine digtsamlinger - på fransk, og ganske humoristisk.
Maja Lisa Engelhardt, som til daglig bor i Frankrig, har leveret illustrationer til prinsens digte.
Efter dagens sidste digt, som var en hyldest til Grønland, kunne man købe Prins Henriks digtsamling og få den signeret af Prinsen og Maja Lisa Engelhardt. (Jeg havde lånt digtsamlingen på biblioteket, og den må man nok ikke skrive i ).
Det var faktisk en hyggelig oplevelse at være på HEART denne aften.

mandag den 1. november 2010

INSIDE 2010 i Kunstpakhuset i Ikast

Den 30. oktober var der fernisering af den udstilling, som de antagne værker fra den åbne censurering dannede grundlag for. Det var en rigtig fin udstilling og vildt mange mennesker besøgte den.
Bente Jensen, kunstnerisk leder af Kunstpakhuset, bød velkommen og fortalte om censureringen. Lars Svanholm, en af censorerne, holdt åbningstalen, hvor han fabulerede lidt omkring begrebet censur. Det var en rigtig fin tale, som også udover hans store viden på kunstområdet tegnede billedet af kritikeren og entertaineren Lars Svanholm. Det blev også ham, som bekendtgjorde vinderne af de to præmier for henholdsvis bedste værk og værk, som fortjente hædrende omtale.
Mit bidrag til udstillingen gjorde sig fint i det smukke Kunstpakhus. Det var efter overbevisning fra censorerne blevet vendt om, så det nu hang, som jeg selv havde haft til hensigt, så digtet kunne læses.
Anna Støttrups fine malerier havde fået en hædersplads for enden af Inge Ørums installationskunst, "Victim Road". Det gjorde sig rigtig godt.
Prisen for bedste værk gik til Jacob Langborg Hansen for den fine, tankevækkende gibsskulptur af den lille dreng med remoten i hånden, som stirrer ind i skærmen, som er gået i sort og se - spejlbilledet af sig selv.
Prisen for et værk, der fortjente hædrende omtale gik til Bill Bach for maleriet "Corporate Picnic".

Åben censurering i Kunstpakhuset i Ikast

Censurkommitéen bestod af billedkunstner Linda Bjørnskov, gallerist Camilla Rohde Madsen og billedkunstner og skribent lars Svanholm. Her er de fotograferet ved et af de indleverede værker, Inge Ørums installationskunst, "Genopbygning".
Her studerer censorerne mine værker, hvor jeg får antaget det yderst til venstre, mit mixed media værk, "The Road not taken". På billedet er mit foto af træet fra Sedella i Andalusien og Robert Frosts digt fotooverført på en gibsbehandlet mazonitplade. Der er anvendt malet og strøget Tyvek til "vejene", moderne maskinbroderi omkring digtet og "plamagen", som de kaldte det er hjemmelavet papir af silketops med gibs. Derudover broderet papirgarn. Jooh, jeg har arbejdet med billedet i over et år. Dejligt, at det kom med. De 3 andre billeder er hjemmelavet papir med maskin- og håndbroderi. Det kan man nok ikke forlange, at censorerne kan se, eller have forstand på. Men de var også vendt forkert!!!
Her mine andre tilmeldte billeder. Broderier alle tre. De blev ikke antaget, men de to til venstre er tidligere blevet antaget på censurerede udstillinger. Det store er nærmest et eksperiment med nye materialer. Kønt er det jo ikke ligefremt.
Martin Quade havde 3 store farvestrålende malerier med til censurering. Han fik antaget det yderst til højre.
Anna Støttrup fik antaget sine to flotte billeder, som nok vil kunne gøre sig i hallen på en virksomhed. Censorerne granskede dem nøje.

tirsdag den 19. oktober 2010

Dejlig ferie på Mallorca.

Vi havde bestilt en uges ferie på Mallorca fra den 6. oktober og en uge frem. Rejsen var tilbudt af ældresagen og blev arrangeret af Best Travel, som jeg i øvrigt aldrig havde hørt om før.
Der var afgang fra Kastrup Lufthavn, så vi måtte tage toget på Orange billet den 5/10 og overnatte på vores sædvanlige B&B i Kastrup, så vi kunne nå flyet om morgenen.
Det var 30 grader og strålende solskin, da vi ankom til Hotel Delta midt på eftermiddagen.
Det var et rigtig dejligt hotel, dog beliggende ved klippekyst på østsiden af Palmabugten, men det var fint med os. Vi havde for første gang købt en rejse med helpension, så vi var lidt bekymrede for, hvad det nu ville indebære. Det viste sig at være helt fantastisk.
Det første, jeg lagde mærke til på det enorme hotel, var den megen kunst, som prydede væggene overalt på hotellet. Her en stor spændende collage i receptionsområdet.
En anden stor collage i dagligstuen.
Disse malerier inspireret af mange af de smukke bygninger i bl.a. Palma var der mange af på hotellet.
Der var 3 swimmingpools på hotellet. Her den største på taget af en af hotellets bygninger.
Vores første udflugt gik til Palma, hvor vi i første omgang besøgte det gamle Castell Bellver fra det 13. århundrede, planlagt til at være de mallorcinske kongers sommerbolig, men som senere også blev brugt som fængsel.
Den indre gård med loggiagalleriet og vindebrønden er særlig smuk.
På trods af det lidt disede vejr, var der en smuk udsigt over Palmabugten.
Så gik turen til Katedralen (La Seu), som ligger parallelt med havet og havnepromenaden, meget imponerende.
Også meget imponerende indvendig. Den catalanske arkitekt, Antoni Gaudi forsynede hovedalteret med en vidunderlig svævende tiara.
Udsigten fra vores altan over endnu en swimmingpool.
Det nærmest vrimlede med hærfugle i hotellets have (dvs. jeg så en 5-6 stykker). De er rigtig flotte.
Hotellet havde en Beach Club nede ved klippekysten. Vi gik derned en dag og blev hentet af hotellets shuttle bus. Der var masser af vild rosmarin langs vejkanten. Det ville Bjarne gerne fotograferes sammen med.
Dejlig udsigt udover Palmabugten. Vi gik ikke helt ned til vandet, men faktisk var der en stige, man kunne bade fra, så det må vi prøve en anden god gang. Man kunne få picnic med fra hotellet, og det ville være idéelt at tilbringe en solskinsdag på sådan et klippefremspring.
Vores anden udflugt fik til Sóller og Port de Sóller. Her et af de smukke platantræer på byens torv.
Mellem Sóller og Port de Sóller kører en sporvogn. Her i Sóller har den sin garage.
Fra Sóllers banegård var der udsigt til de karakteristiske maleriske huse. Og jeg tror de blå klatreblomster er "Morning Glory" hvis ikke det er "Star of Yelta", som jeg selv har fået forærende og har hjemme i haven hver sommer.
Ikke nogen helt ubetydelig by, når der var en forretning med mit yndlingstøjmærke, Desigual. Heldigvis var det søndag og butikken var lukket. I vindueskarmen har jeg lagt de flotte stykker bark fra platantræerne, som jeg fandt på byens våde torv.
Der var mange maleriske scenerier, også selv om skyerne lå lavt.
Lystbådehavnen i Port de Sóller var utrolig smuk også med tunge regnskyer hængende over sig.
Meget maleriske huse.
Nogle af vore medrejsende benyttede chancen til at få sig en kold øl.
En dag tog vi selv bussen ind til Palma. Vi havde besluttet, at vi ville ind i den lokale markedsbygning, hvor vi havde lovet Tove og Bjarne, som vi snakkede en del med, at købe nogle af de lækre mandler på markedet.
Markedsbygningen var rimelig stor, og det var helt tilfældigt, at vi kom lige forbi den på vores vej fra den underjordiske busterminal ind til den del af gågaden, hvor vi havde aftalt, vi ville besøge et museum.
Der var mange spændende ting inde i markedshallen. Her masser af fisk.
Grøntsager og masser af artiskokker.
Den yndigste lille pattegris sammen med hønsefødder og kaniner.
Placa Major ligger mellem de små gågader, rammet ind af varmtgule nyklassicistiske bygninger med skyggende arkader over og caféer indenunder. På pladsen er der et utroligt leben. Jeg "fangede" lige en stor dame, som sad og sang opera med sine cdér liggende til salg ved siden af stolen.
Vores mål var i første omgang sammen at besøge Museu D'art Espanyol Contemporani, som ligger midt på den bilfri shoppinggade Sant Miquel. Det var absolut et besøg værd. Der er værker af de mest kendte spanske kunstnere Dalí, Miró og Picasso, men mindst lige så spændende var værker af mindre kendte spanske kunstnere.
Dette var modtagelseskommitéen (vi kunne jo ikke læse, hvad der stod på søjlerne. Jeg tror, de synger). Meget spændende.
Der var mange spændende værker. Her en stor collage i bedste Robert Rauchenberg stil. Der var rigtig mange flotte collager,
men der var også meget andet spændende. Malerier og specielle skulpturer.
Bare foyeren og trappen op var utroligt flotte. Det var en dejlig oplevelse.
Og tænk - hvilken oplevelse: en kæmpestor af min yndlingsforretning lige overfor museet. Nu måtte vi splitte os op. Mens jeg så på Desigual tøj vandrede Bjarne Palma tynd og så på spændende arkitektur.
Så mødtes vi igen for at spise frokost her på Forn des Teatre, et eksempel på modernista-stilen i Palma, den catalanske jugendstil. Hyggeligt, hyggeligt.