Korhvælvingen domineres af Jomfru Maria, der sidder på en trone med Jesusbarnet. Hun er omgivet af engle, og næstsidst til venstre står biskop Euphrasius med en model af kirken, og ved siden af ham står hans bror med sin søn.
Her er en af mosaikkerne fra apsis, der viser Maria Bebudelse.
Midtergangen i skibet leder direkte op til alteret med det flotte ciborium (alteroverdækning). Her finder man nogle af de mest velbevarede eksempler på byzantinsk kunst i Kroatien. Det er guldmosaikker fra 500-tallet.
Man kommer ind i et stort rum med atten græske marmorsøjler. De har kapitæler med udskårne dyr. Nogle af søjlerne er af byzantinsk oprindelse, andre af græsk.
Man har også i kirkekomplekset fundet mosaikker af dyr. Her nogle hornfisk.