onsdag den 21. oktober 2009

På denne væg Kirstens re-design billeder, og foran dem min kaffevarmer og Astrids tehætte. Begge i re-design. På den høje sokkel Astrids re-design af dåbskyse og dåbsstykke, som hun har brugt til sit barnebarn (lidt svært at se det). T.h. Kirstens billede og fine jakke med applikation og taske.
Mine 3 billeder i hjemmelavet papir med broderi. De er blevet vellykkede, synes jeg.
Og her min kaffevarmer til stempelkande. Jeg tror Bettina beskrev den som 2 + 2 = 5, da hun så den første gang. Det er min mors og min mormors gamle hvide broderier, jeg har sat på nyt stof på og derefter broderet med sort og pink tråd. Den er foret med termostof mellem lagene. Min søster Corinna kunne godt ønske sig en.
Her fra venstre: Corinna, mig, Signe og Mia. Det var rigtig dejligt, at der kom så mange gæster til mig. På væggen v-h: Mit "Stor Kunst" med bl.a. tyvek og malet vliesofix, 50 x 150 cm, fra modul 8 (jeg fik først broderet billedet færdigt fredag aften i campingvognen, men jeg er glad for at det kom med). Derefter min store collage "OCD" i passepartout og glas, Astrids collage om brystkræft, og under det, Annettes billede med broderi på tryk fra modul 5 ligesom min posetaske nederst.