mandag den 10. september 2007

Tur til Kientzheim og Keisersberg

På cooperativet var der vældig gang i vinhøsten. Ca. en måned før de plejer at høste. Det er mere end 100 år siden de har høstet så tidligt i Alsace. Vi så de fleste processer. Det var rigtig interessant.
Både på udvejen og på hjemvejen så vi Tove Bennekovs tidligere hus. Hun har lige solgt det. En rigtig hyggelig gade. Der var desværre ingen hjemme.
Her modne druer. Jeg tror det er til rosévin. Mange druer er iøvrigt blevet ødelagt i år. Der var et gevaldigt haglvejr den 20. juni. Mange vinbønder har fået ødelagt 50 % af deres vin.
Vi gik ad landevejen til Keisersberg, hvor vi spiste frokost (kyllingebryst med sukkerærter, halve rosenkål, gulerødder og til dessert en skøn flamberet æbletærte) af sølvtallerkner. Vi gik hjem over bjergene mellem vinmarkerne. Her ses Keisersberg i baggrunden.

Bjarne, Jens og Tove. Vi er på vej mellem vinmarkerne til Kintzheim, efter den dejlige frokost i Keisersberg. Her har vi jo camperet mange gange, da børnene var små.
Her er indgangen gennem byporten til Kintzberg. Vi tog en taxa dertil fra Colmar. Vi havde set alt det, de andre skulle se den dag. Tove kendte jo Gud og hver mand i Kintzheim, så de bød os hjerteligt velkommen , hvor vi end ønskede at kigge ind. Her hos en meget rig vinbonde, hvor vi også blev vist rundt i vinkælderen.
Ja, vi smagte selvfølgelig også på vinene. Vi købte 6 Pinot Gris og en enkelt Pinot Blanc, Pinot Grit, som de jo ikke må kaldes mere. Det var meget, meget hyggeliugt og spændende. De kender jo allesammen Tove.
Så var vi til vinsmagning på byens cooporativ, det var også en stor oplevelse. De var i gang med at høste, og vi så nærmest hele processen. Vi købte en kasse med 6 Pinot gris. Til sidst hentede Bjarne den vin vi havde købt hos Borgmesterens datter, og som vi også havde smagt. Mens de andre hentede vinen der, sad jeg og passede alt det vin, vi havde købt i cooperativet.
Vi havde en rigtig hyggelig dag.