lørdag den 15. september 2007

Kursus på Århus Kunstakademi.

Lørdag den 15. september var jeg på kursus på Århus Kunstakademi. Det var noget af en oplevelse, men også meget inspirerende og lærerigt.
det var for det første svært at finde derhen, da "Krak" jo ikke ved noget om, hvor der er store vejarbejder og veje er spærret af. Det endte med, at jeg måtte parkere i toppen af Grønnegade, ca. ½ km. fra Akademiet. Det gik. Jeg måtte kun derop 3 gange for at stille parkeringsskiven. Til gengæld var det gratis.
Det var et rigtig godt kursus. 12 meget forskellige kursister, en dygtig lærer.

Akrylmaleri - farven og fladen

Underviser:
Ieva Vitola-Lindqvist

Beskrivelse:
Vi vil arbejde med billedøvelser der viser akrylfarvens muligheder og særlige fordele, bl.a. opbygningen af en farveflade gennem flere lag. Desuden arbejdes der med den dækkende farve samt transparente farver/det laserende maleri, baggrundsfarve og forskellig fladeintensitet ved hjælp af penselarbejdet. Materialekundskab, herunder anvendelse af malemedium m.m. og individuel og fælles billedgennemgang indgår i kurset.
Akrylmaleri - farven og fladen

Vi var nogenlunde lige vedr. baggrund og erfaring. Nogle få havde malet ret meget.
Vi havde nogle bundne øvelser det meste af formiddagen. Eftermiddagen brugte vi til en bunden opgave på et 40 x 50 lærred. Det var ikke helt let. Opgaven var bundet, og Van Gogh inspireret. Men alligevel lidt sjov.

Der var en mand (Jan) på holdet (Vi var 12). Han gjorde normalt i skulpturer, men han var nu rigtig god til det her. Hans kone var også med.


På et tidspunkt så mit billede sådan ud, men det ændrede sig jo hele tiden. Lige nu, er jeg faktisk tilfreds med halvdelen af billedet.

Ieva vores lærer var rigtig dygtig, synes jeg. Vi gennemgik alle billederne. Det var spændende.