torsdag den 28. juni 2007

Nye planter i haven

Sådan kommer "Star of Yelta" til at se ud, hvis jeg er heldig.
"Star of Yelta", som jeg fik af Jeanne i fødselsdagsgave. Det er en speciel Snerleart, som bliver 2-3 m høj i løbet af sommeren. Den sætter i løbet af sommeren de smukkeste dyblilla trompetformede blomster. Jeg har fundet et pilestativ, som den kan klarte opad, så nu står den i forhaven.


Jeg har sat Star of Yelta i forhaven, så andre også kan få glæde af den, når den blomstrer.
Jeg har sået nogle frø, som jeg har glemt at sætte navn ved. De spirer allerede særdeles mangfoldigt. Jeg tror, det er Mexikansk Solblomst.
Artiskokkerne gror villigt. De har også fået rigeligt med vand de sidste par døgn. Gad vide, om jeg kommer til at kunne høste Artiskokker til efteråret. Det kunne være sjovt.