onsdag den 29. september 2010

Udstillingen UDKAST af VIA / Eva la Cour og Mie Lund Hansen

Da jeg ikke havde mulighed for at deltage i ferniseringen af udstillingen UDKAST i Kunstpakhuset i Ikast lørdag den 18. september valgte jeg at tage et smut derud søndag den 19. september.
Udstillingen var en stor rumæstetisk installation af VIA / Eva la Cour og Mie Lund Hansen, og det blev en ret stor udfordring for mig, idet jeg havde sat mig for at skrive en artikel til Kunstavisen om den. http://www.kunstavisen.dk/ ( se under artikler).
Men det blev faktisk også en stor oplevelse, da det lykkedes mig at danne en masse associationer ud fra de enkelte installationer. Meget sjovt, at jeg lige netop samme dag om morgenen, da jeg var på vej i svømmehallen hørte i radioen, at man havde planer om at bevilge et stort millionbeløb til genopretning af den jyske hede. og her var så et flot billede fra Harrild Hede.
Et stort maleri/collage udlånt til udstillingen fra en trikotagefabrik i Ikast.
En installation med kaffekande mm.
Og nok den største og mest dominerende installation. Borde, stole, hvid og mærsk-blåt stof, kaffekopper, blomster mm.
jeg fik skrevet artiklen, men jeg er stadig lidt puzzled.