lørdag den 20. oktober 2007

Vennetur til Rhinen med Kirsten og Frede

Turen startede ude fra Kirsten og Frede i Gjellerup klokken 08.15, søndag morgen. Efter en meget lang køretur i F.C. Midtjyllandbussen ankom vi til Rhinen sent om aftenen.Vi boede på et dejligt lille hotel i Assmannshausen, og Hans Erik viste os mandag rundt i byen og i vinmarkerne.
Der var jo mange steder, de solgte vin, og Bjarne var selvfølgelig interesseret i at studere udstillingerne nærmere.
På turen gennem vinmarkerne havde vi en flot udsigt over byen, vinmarkerne og Rhinen.
Det var en rigtig hyggelig by, også mad gamle bindingsværkshuse. Her byens ældste.
På tur til Rüdesheim så vi det flotte kirkeur ved torvet.
Hanne og Poul tager sig en lille slapper på trappen op til Niederwalddenkmal.
Niederwalddenkmal, hvor Hanne og Poul sidder nederst til venstre.
Vi tog ned med svævebanen. Ikke lige det, jeg er bedst til.
En fantastisk udsigt over vinbjergene.
På tur over Hunsrückbjergene til Mosel, gjorde vi holdt i en by, hvor vi skulle opleve Tysklands (Verdens?) største frithængende kukkeur. Vi brugte også en times tid på gågaden. Der var ingen fristelser.

Torvet i Rüdesheim, hvor platantræerne var ved at blive beskåret.
Så var vi selvfølgelig til vinsmagning. Det var et stort vinfirma og 4 meget dejlige vine, vi smagte. Ejeren af firmaet en munter 85 årig mand fortalte flot om vinene. Vi købte ingenting. Vi har jo lige været i Alsache, hvor vi købte et par kasser
Smuk, smuk udsigt fra Loreley, som vi besøgte før en sejltur på Rhinen.
Vi sejlede fra Loreley til Assmannshausen, og vi var rigtig heldige med vejret. Sol og 20 grader.
Vi fik os mange hyggelige snakke.


Det skortede ikke på opvartning undervejs. Vin, kage, kaffe og små gevesner på hele turen. Og så var der masser af underholdning, så turen ikke føltes lang. Banko, quizzer, amerikansk lotteri og sange. Det er Kirsten og Frede altså gode til. Dejlig aftensmad på hotellet hver aften. 3 retter. Her den første aften også vin til maden.
Ja, og så underholdt hotellets original hver aften med det samme indslag.
Her venter vi vist på de sidste foran hotellet, så vi kan gå op til bussen.

Sådan var udsigten over Assmannshausen: Vinmarker, byen, togene og floden. Det var bare flot.