tirsdag den 19. februar 2008

35 års fødselsdag hos Thue den 10/2-2008

Thue holdt sin 35 års fødselsdag på selve dagen, og Jeanne, Signe, Lars, Bjarne og jeg var inviteret til noget af en festmiddag.
Thue havde bagt et bjerg af pandekager, som blev serveret med diverse hot & sweet fyld.
Sådan så min pandekage ud før den blev rullet sammen. Desserten var nem at gå over til. Det var bare noget andet fyld. Til kaffen serverede Jeanne sine dejlige små hjemmebagte vandbakkelser.
Jeg havde besluttet at overdrage Thue min collage "Min morfars festmarch" på hans fødselsdag. Han havde tidligere givet udtryk for, at han rigtig godt kunne lide billedet, og hvad - jeg er der nok ikke, når han bliver 70.
Det var alligevel lidt vedmodigt at skille sig af med det efter alt det, jeg har gået igennem med det billede. Jeg satte en lille beretning om maleriets tilblivelse bagpå.
Thue blev glad for det, og han fandt en fin plads til det, uden at skulle rydde reoler eller våben.