Vi var kørt til Århus rimeligt tidligt, så vi kunne køre forbi Musikteateret og købe billetter, hvis Bjarne vurderede, at hans ben kunne holde til at stå på hele aftenen. Vi nåede også at besøge Viola, som vi ikke har set en måned pga. Bjarnes sygdom. Det blev også til en udmærket toast på hjørnet af Grønnegade, overfor Århus Kunstakademi. Det er lige ved at blive vores stamværtshus. De har nogle rigtig gode og rimeligt billige sandwiches. Bare ikke om søndagen. Kl. 19.oo kunne vi blive lukket ind på pladsen.
Leonard Cohen skulle på scenen kl. 21.00, så der var masser af tid i kø foran indgangen. Klokken blev nu næsten 19.30 før de åbnede. Og så spurtede folk ellers afsted med alle deres tæpper, så de kunne nå at sidde på dem indtil koncerten startede.
Der var rigtig mange ting, man ikke måtte have med ind, så det tog en hæslig tid at komme forbi vagter og kontrollører. Vi havde jo lige købt billetter i Musikhuset samme eftermiddag, og det var der mange andre end os, der havde. Det var bestemt ikke nogen fordel. Hver gang, der kom sådan en "sidste øjebliks sjæl" gennem kontrollen, gik køen i stå, og der blev råbt vent og skulet olmt til os. Vi blev med kontrollørens rystende hænder kodet ind manuelt. Det hjalp heller ikke, før en resolut dame overtog alle de gæster, som havde Musikhusets billetter. 
Så kom vi ind, og smed os på et stykke ledigt græs mellem andre folks tæpper, som vi ikke blev inviteret til at betræde, selvom der var plads til mindst fire pr. tæppe. Og vi ventede, og vi ventede, mens vi underholdt hinanden om alle de fejl og mangler, der var ved et sådan arrangement. "Pludselig" var klokken blevet 21.00. Koncerten gik i gang præcist. Folk rejste sig, og nu tæpperne var væk, kunne vi allesammen rykke meget nærmere. Leonard Cohen trådte ind på scenen, og vi stod faktisk rimeligt tæt på. Bjarne kunne se lidt, så han fik cameraet. Ja, igen måtte jeg sande, at det ikke er en absolut fordel at være født 15 cm for kort.
Der var dog heldigvis en storskærm, og det var ok. Lyden var rigtig god, og LC var fantastisk. 
Band, sangere og LC udgjorde et fantastisk team. Mange af sangene kendte vi i forvejen og publikum var levende og sang og dansede.
De tre sangere var meget dygtige, og deres lyse stemmer udgjorde en fantastisk symbiose med LC's meget dybe, rolige melodiske stemme. Han er bare dygtig.
På storskærmen blev der dannet flotte collager, som også dannede et fint udtryk i farver. Næsten som et maleri.
I slutningen af koncerten (da de fire ekstra numre startede) var der et par høje unge mennesker, som opdagede, at jeg stod og kiggede ind i ryggen på dem, så de lod mig komme foran dem. det var dejligt.
klokken var næsten 24.00, da koncerten var slut. Det var en stor, stor oplevelse og bestemt de 800 kr. værd.Klokken var 02.00, før vi var hjemme i Herning.
Se anmeldelse og billeder i Århus Stifttidende :
