søndag den 24. august 2008

Mine forældres krondiamantbryllup den 15. august 2008

Sådan kom gaven til mine forældre til at se ud. Vi havde en proffessionel fotograf, http://www.foryoureyesonly.dk/westersoe/index.html, til at tage billedet, og jeg synes, det er blevet rigtig godt.
Jeg kørte ned og hentede billedet hos Ib Westersø i Aarup onsdag den 27. august og afleverede det til mine forældre i Middelfart. De havde glædet sig meget og pakkede i fællesskab billedet ud.
De var lige spændte og ivrige begge to. Og glade for, at alle børn, svigerbørn, børnebørn med ledsagere og oldebarn kunne samarbejde om gaven.
Og de var meget tilfredse med billedet. Det er jo ret stort, 40x50, og det var de nok lidt overraskede over, selv om det havde stået i gavekortet.
Corinna, Pernille og jeg var til planlægningsmøde på Hotel Sixtus den 3. august. Efter mødet spiste vi en lille frokost hjemme hos vores forældre. Fra venstre: Corinna, far, mor og Pernille.
Torsdag den 14. august mødtes Corinna og Sara, Pernille og Karen og Signe og jeg på Sixtus for at sætte æresport op. Signe og jeg plukkede nok 100 georginer oppe i "Jordbærmarken" i Herning. Det var en nødløsning, da Pernille ringede, at hun var blevet svigtet af hende, hun havde aftalt georginer med. Det var nogle flotte georginer vi fik fat i. Her Karen og Sara.
Corinna, Signe og Karen danner sig et sidste overblik.
Og Pernille hænger æresporten op med hjælp fra Karen, Signe og Sara.
Signe og jeg overnattede på Sixtus til næste dag. Det var en underlig fornemmelse at kunne kigge over til mor og far (huset med den stribede markise), uden at kunne gå over og besøge dem.

Fredag morgen den 15. august kunne mine forældre gå gennem æresporten til deres krondiamantbryllupsfest, et bruncharrangement for deres familie.
Efter at hele selskabet var blevet fotograferet af Ib Westersø, http://www.foryoureyesonly.dk/westersoe/Fotograf.html en professionel fotograf og fotokunstner, som jeg havde fundet til lejligheden, gik vi til bords, og far bød velkommen.
Det var et overdådigt bruncharrangement. Fra venstre: Søren, Gert, Pernille, Sandra, Karen, Palle, Carl, Signe og Henrik.
Her en del af Pernilles bord: Liss og H.C., Grethe og Jørn og Lizzi.
Her nogle få fra mit bord: Bjarne, Annie og Lasse.


Corinnas bord med Corinna og Carl. I baggrunden mit bord med Bjarne, Annie, Lasse, min far, Gert og Sandra.
Karen, Pernille, Palle og Mads.
Pernille havde redigeret en sang, som blev sunget til min far og mors bryllup i Jelling for 65 år siden. Her fortæller hun (stående) at redigeringen bl.a. består i at hun har ændret de dobbelte a'er til bolle å. Det var en fin sang, som havde fået fint nyt udseende.
Bjarne laver en aftale i "porten" med H.C. De har begge et indslag. Bjarnes kommer først. En fin sang, som han har stykket sammen af sange, som han tidligere har skrevet til min mor og far. Bjarne accompagnerede lidt på guitar, så den kunne synges lidt lettere. Jeg fandt anvendelse for en broderiopgave, som jeg havde lavet på et af mine broderikurser. Den kunne godt gøre det ud for en krondiamant, så nu havde den funktion som sangskjuler.
H.C. holder sin tale om hvordan han i 1945 var indlogeret hos mine forældre i Vedsted Skole. Fra venstre: Min mor, min far, H.C. og Mie.

Her gavebordet. Bagest t.h. gavekortet på et stort indrammet foto af alle gæsterne ved krondiamantbryllupsfesten. Det er fra deres børn, svigerbørn, børnebørn med ledsagere og et oldebarn. Her studerer min far gavekortet, mens Gert og Corinna ser med. Forrest sangskjuleren, den broderede "krondiamant". Da alle var mætte, kunne vi sætte os ud i haven med øl og vand. Her Lars, Sandra Mie og Gert.
Signe siger åbenbart noget sjovt til morfar. Det synes Jeanne.
Signe og Thue med deres mormor og morfar.

Jeg havde lavet hjertet til æresporten. Der var et fint billede af det daværende brudepar på.
Min mor siger tak til alle gæsterne, fordi de var kommet til festen.
Gavekortets forside.
Og bagsiden.

De 2 midterste sider med en sang komponeret og skrevet af min mors far. I ramme og med hjerter af hjemmelavet papir. Og selve teksten på gavekortet.