tirsdag den 24. februar 2009

Moderne Broderi, modul 5, "Broderi og andre tekstile håndværk"

Den første opgave på Moderne Broderi, modul 5 i Kerteminde hos Bettina Andersen ba@bettinaandersen.dk , var "The knitting & stitching show ...", om hvordan strik og hækling kan kombineres med maskinbroderi og evt. håndbroderi. Jeg havde påbegyndt lidt strik hjemmefra og lånt en bog af Prudence Mapstone på biblioteket, så jeg var allerede godt i gang.
RutViola, som tager turen til Kerteminde ifron Göteborg i Sverige med alle sine pakkenelliker (nu håber jeg ikke, at dette udtryk også betyder et eller andet frækt på svensk). RutViola er en meget farvestrålende personlighed, hvilket også afspejler sig i hendes medbragte materialer.
Kirsten (tv) og Annette i fuld gang med at strikke og hækle freeform lapper. Jeg ved ikke, om Annette ikke havde garn i sine gemmer derhjemme, siden hun gik i gang med optrævning af diverse mohair- og hønsestrik.
Astrid havde medbragt mange spændende garner, og hun havde nok hæklenåle i de fleste størrelser. Så mange andre kunne sagtens låne af dem.
Her opgave 1, som jeg havde valgt at gribe an på en lidt mere sammenstrikket freeform end de andre valgte. For mange år siden holdt jeg faktisk op med at strikke, så alle mine farvede og spændende garner har jeg for længst foræret væk, så nu må jeg jo lære at begrænse mig til de garner, jeg havde opbevaret til nu. Dengang vidste jeg jo ikke, at der fandtes en Bettina Andersen og en Prudence Mapstone.