lørdag den 12. januar 2008

Udstillingen Quinta Essentia på Tekstilforum

Det var nogle meget flotte billeder Kis Nellemann udstillede.
Kis Nellemann

Quinta Essentia betyder det 5. element er det væsentlige - foruden de 4 naturelementer vand, jord, ild og luft. Det 5. element er kernen. Disse 5 kunstnere ønsker at fremhæve til eftertanke at det 5. element handler om vore værdier, vor etik, vor livsanskuelse og vores omgang med naturen og hinanden.
Gruppen Quint består af Majken Monnerup, Annette Jersil, Annette Juel, Jens Chr. Jensen og Kis Nellemann. Deres værker samler sig om alt det, vi omgiver os med - både det naturskabte og det menneskeskabte. Ved deres kombinationer af naturmaterialer og kunstprodukterfra vores hverdag skabes nye smukke værker.
En meget spændende udstilling.

Majken Monnerup eksperimenterer med at sammensætte forskellige materialer v.h.a. en udvidet collageteknik hvor hun arbejder med at gøre billedet 3-dimensionelt.
Kis Nellemann er billedmager, hvor væsentligste element er håndstøbt papir bemalet med stærke farver.
Jeg var meget fascineret af Kis Nellemanns 4 helt fantastiske papircollager i rødt.
Annette Juel er optaget af den værdi, der ligger i mange genbrugsmaterialer, skum, plast, glas osv.