Den sidste dag var der gennemgang af de mange billeder, vi havde fremstillet i løbet af ugen. Min "bordmate", Lone, startede med sine fine billeder, som dog ikke var helt færdige, men rigtig godt på vej. Jeg synes de gjorde sig rigtig godt i deres størrelsesmæssige ensartethed. Lone havde fået sin mand til at save masonitplader ud i størrelsen 25 x 25 cm. Ensartetheden gjorde det nemmere at sammenligne og vurdere indholdet.
Og så kom vi til mine billeder, som også langt fra er færdige. Her 3 fotooverførringer på aluminiumbeklædning med en smule grafit. De skal på en eller anden måde kædes sammen. Det synes Anne også. Men som overføringer og som baggrund er de lykkedes ganske godt. De har fået en smule fixativ, som får fotoet til at træde tydeligere frem. Nu er det "bare" at finde ud af, hvilke fotooverføringer, der vil kunne få billedet til at fremstå mere homogent.Mens jeg var på kursus fik Bjarne tid til at se kunstudstillingen "Sculpture By The Sea", som han tog nogle fine billeder af. Dem har han efterfølgende redigeret og sat sammen til denne lille fine video med underlægningsmusik af Enja.


