onsdag den 28. juli 2010

I butikken er der også en hyggelig lille café.
Så siger vi farvel til Høkilde og vore studenterkammerater, som vi forhåbentlig ser mange flere af om 5 år, når vi har 50 års jubilæum. Det havde været en dejlig dag, hvor vi havde snakket meget og grinet meget.
Næste dag, den 26. juni (min fødselsdag), var der stort fødevaremarked i Svendborg. Det måtte Bjarne og jeg selvfølgelig ind og se. Høkildegård havde en stand, og Karen hjalp selvfølgelig til.
Thomas havde travlt med at servere smagsprøver på Høkildegårds Kryddermedister. I baggrunden Karen og Bjarne.
Vi fik mange smagsprøver på både mad, øl og vin, så det blev en oplevelsesrig fødselsdag i det sydfynske.