mandag den 7. april 2008

De var så dejligt et værtspar, Solvejg og hendes mand, Anders. Vi fik det mest fantastiske mad. Ikke engang min egen mand, Bjarne, kunne have gjort det bedre. Hver gang vi skulle spise, fortalte Anders detaileret, hvad menuen bestod af. Af og til til stor morskab, når Solvejg, som nok også havde en finger med i spillet, blandede sig.
Men vi lyttede for det meste andægtigt til Anders. Her en fantastisk frokostret med hjemmebagt brød, icebergsalat, skinke, dressing af cremefraiche med kapers og peberrod, tomater og sikkert meget mere, som jeg ikke kan huske. Det smagte dejligt.
Her er Birgitte og Birgit i gang med den dejlige frokostret. Flotte blomster på bordet, og Solvejgs dejlige malerier på væggene. Fantastisk!
Sådan så bordet for det meste ud, inden vi allesammen satte os til.
Anders introducerer frokosten, som denne gang er to stykker grovbrød med en lakseanretning og en roast beef anretning. Det var søndagsmenuen og helt fantastisk.