lørdag den 19. april 2008

Vi brugte en hel dag på Bertolt Brecht. Om formiddagen besøgte vi det sted, hvor Brecht boede de sidste par år af sit liv. Det var lidt vanskeligt at finde. Det var inde i en baggård, og porten derind så temmelig lukket og låst ud.
Vi fik en fin rundvisning og et godt indblik i Brecht og hans kone Helena Weigels liv. han boede på første sal, hun på anden sal, og så havde de fælles køkken i stueetagen. Det lykkedes os at finde deres gravsted på den franske (?) kirkegård lige ved siden af museet.
Om aftenen var vi i Berlin Ensamblet og se "Drummelen in der Nacht", Brechts første skuespil. Vi havde været spændte på, om vi ville kunne forstå et skuespil på tysk, men det gik forbavsende godt. Stykket var i moderne opsætning, og vi var til gennemgang af det med instruktøren inden vi så det. det var rigtig godt og sjovt.
Bjarne gjorde sig gode venner med Brecht udenfor teateret.